Skriv med os nu
Skriv et brev
Virginia, 20 år
3. maj 2026

Det skræmmer mig lidt, at unge piger og kvinder, der giver udtryk om ikke at have lyst til at have børn, får automatisk skeptiske reaktioner

Det skræmmer mig lidt, at unge piger og kvinder, der giver udtryk om ikke at have lyst til at have børn, får automatisk skeptiske reaktioner - bl.a fra andre piger og kvinder - endda i vestlige lande, hvor samfundet normalt går ind for retten til selv at vælge sin "skæbne". Kvinder det siger, "jeg vil ikke have børn", er mødt med kritik, herunder "du ændrer din mening!" eller "du har bare ikke mødt den rigtige endnu". Hvorfor er det sådan, at kvinder (og små piger) der siger de GERNE vil have børn, oplever slet ikke, at deres ønsker bliver sat spørgsmålstegn på? Er det alligevel så indlejret i det senmoderne menneskesamfund, at en kvindes ultimative "pligt" er moderskab?

Samfundet burde allerede have fattet, at det er ej unaturligt at mangle lysten til at have børn. Jeg kommer ikke til at ændre mening. "Den rigtige" er den mand, der accepterer, at jeg fravælger reproduktion. Ikke omvendt. En mand, der tvinger eller manipulerer mig til at bære hans børn er modsat "den rigtige" og skal slås op med, med det samme.

Jeg søger ikke bestemt rådgivning. Dette er nok mere en form for "rant", der også fungerer som en støtte til alle piger og kvinder, der måske føler sig overset eller unormale. Lad ikke andre ødelægge dine drømme. Børn er ikke livets endelige vej - sådan er det for mange, både kvinder og mænd.

Håber dette kan give lidt håb eller inspiration for enhver der havde brug for at blive set, uanset køn, alder, seksualitet, hvad nu det er. Du skaber jo din egen livsmening. <3

GirlTalks svar

Hej Virginia. 
Tak for at dele dine tanker om et emne, som jeg tror, du har ret i, at der helt sikkert er nogen, som kan have brug for at høre <3
Det kan ofte virke som om, at det at få et barn er den eneste opskrift på at blive lykkelig, og at der stadig ligger nogle ret stærke forventninger til kvinder, når det kommer til moderskab. Derfor kan det også hurtigt komme til at føles som om, at man skal være klar til at forsvare et valg om ikke at få børn. 
Du skriver også, at den rigtige for dig er en, der accepterer dit fravalg af børn - og det er virkelig vigtigt! Ønsket om børn eller ej skal være et fælles valg, så ingen føler sig presset.
Du har helt ret i, at der ikke findes én rigtig måde at leve sit liv på, og det er stærkt, at du sætter ord på det gennem dine tanker her. Det er helt sikkert noget, der kan få andre til at føle sig mindre alene <3
Hilsen fra Anna

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre