Skriv med os i dag 18:30 - 00:00

Samtaler, kreativitet og aktiviteter

Sisterhood er et gratis tilbud til dig, som er mellem 16 og 24 år, og som søger et trygt frirum i et fællesskab med andre unge kvinder, hvor vi styrker hinanden gennem samtale, kreativitet og aktivitet.

Vi går ture, er kreative og taler sammen. Vi mødes to timer om ugen over 2-4 måneder. Vi har både forår og efterårshold.

Vi har Sisterhood i Odense, Aalborg, Rebild og København

Sisterhood er for dig

Som gerne vil være en del af et fællesskab, hvor du møder andre på din alder, og hvor du kan tale frit om det, som fylder i din hverdag. Her får du redskaber til at håndtere svære ting i livet og mere tro på dig selv.

Jeg husker mig selv på at jeg ikke skal være perfekt, og at der også er plads til mig
- Tidligere deltager i Sisterhood

Hvordan foregår Sisterhood?

Vi mødes over 8-13 uger. På nogle Sisterhood forløb er der løbende tilmelding.

Det kan være præstationspres, uddannelse eller job, venskaber, sociale medier, krop, ensomhed eller noget helt andet.

Sisterhood giver dig et særligt fællesskab, hvor du bliver mødt og accepteret, som du er.

Her kan du åbne dig op og spejle dig i andre unge kvinder.

Vil du være med?
Jeg har lært at det er sundt for en selv at åbne op og få talt om sine tanker så man ik går med et fyldt hoved
- Tidligere deltager i Sisterhood

HVOR FOREGÅR SISTERHOOD

I Aalborg/Rebild samarbejder vi med praktiserende læger, NordKAP og andre lokale organisationer. Du kan tilmelde dig, hvis du bor i Region Nordjylland.

I Odense samarbejder vi bl.a. med Psykiatrien i Region Syd og flere lokale organisationer. Du kan tilmelde dig, hvis du bor i Region Syddanmark.  

I København samarbejder vi med Københavns Jobcenter og mentor organisationen “Overgang”. Du kan tilmelde dig, hvis du er tilknyttet Jobcenter Københavns ungeenhed.

For forældre og fagfolk

Læs mere om Sisterhood her, hvis du er eller ønsker at være samarbejdspartner eller hvis du er forælder til en pige, der har brug for et styrkende fællesskab.