Jeg synes ikke, det er et godt forhold længere, har mistet følelser og føler mig presset
Hejsa. Jeg har været kærester med min kæreste i eg halvt år nu. Han er sød ved mig og vi har haft det virkelig godt sammen. Men i takt med at jeg har haft det svært på andre parametre af mit liv har det vlret svært for mig at have ham som kæreste. Han er nemlig enormt krævende og forventer meget af mig som kæreste og gir mig ofte sårlig samvittighed fordi han føler sig nedprioriteret. Men jeg tror virkelig bare vi har forskellige opfattelser af livet og kærligheden. Jeg synes hvert fald ikke at det er et godt forhold længere, har mistet følelser og føler mig presset over vores forhold. Udover det, kan jeg ikke stoppe med at tænke på en dreng i min klasse som jeg er bedstevenner med. Men siden vores studietur hvor vi var sammen stort set hele tiden og holdt i hånden på flyveturen kan jeg ikke få ham ud af mit hoved. I mellem os har der altid været en vild gnist og folk tror ofte vi er kærester. Når han er i nærheden brænder min krop og der er den vildeste kemi mellem os. Så her er mit dilemma: min kæreste tror at vi har et dejligt forhold og han får et chok hvis jeg slår op. Drengen fra min klasse ses med en af mine veninder. Ved det ik….synes det hele er lidt svært at finde hoved og hale i. Vil bare ikke gøre nogen ked af det
GirlTalks svar
Hej Vigga!
Først og fremmest vil jeg sige dig mange tak for dit brev! Du er modig og sej, og så tror jeg mange kan genkende dine tanker. Jeg vil gøre mit bedste for at svare <3
Du fortæller, at du har en kæreste, som du har det godt med, men at det med tiden er begyndt at føles mere som en byrde. Det lyder som om, at du føler dig presset af hans forventninger, og måske ikke helt kan være dig selv i forholdet længere. Og sådan skal det ikke føles at være i et forhold. Samtidig skriver du, at du har mistet følelser.
Det lyder som om, at du hælder til, at I ikke skal være kærester længere. Dog virker det ikke til, at han er lige så indforstået med, at det ikke skal være jer to. Det kan gøre det ekstra svært, fordi du ved, at det vil komme som et chok for ham. Men selvom det er svært, er det også vigtigt at være ærlig omkring, hvordan du har det. Det er faktisk det mest fair over for jer begge. En ide kan være at skrive ned på forhånd, hvad du gerne vil sige, så du føler dig mere tryg i situationen <3
Du skriver også, at der er en dreng i din klasse, som du ikke kan få ud af dit hoved. Det lyder som nogle meget stærke følelser, og det er helt forståeligt, at det fylder <3 Og jeg forstår godt, du har lyst til at være sammen med ham, når han får din krop til at brænde. Samtidig gør det det lidt mere kompliceret, at han ses med en af dine veninder. Derfor kan det måske være en god ide at tage det lidt roligt og ikke handle for hurtigt på det endnu.
Jeg kommer til at tænke på, om han ved, hvordan du har det, og om du ved, hvordan han har det med dig? I hvert fald så tænker jeg, at det måske er bedst, at du finder ud af det først, inden du måske kan se, om I skal være mere end bare venner <3
Jeg håber, mit svar har hjulpet med at give dig lidt afklaring. Og ellers er du mere end velkommen til at skrive ind igen eller til GirlTalks chatrådgivning. Jeg håber, det hele lykkes for dig <3
Store knus fra Anna <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Mange gange har jeg følt at jeg skal acceptere ting for at være i det her forhold for ellers føler jeg at han går fra mig
-
Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde?
-
Jeg har haft udflåd i 3 år, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal regne med at få min menstruation
-
Jeg kan virkelig godt lide den her dreng, men jeg er virkelig sikker på, at han hader mig
-
Jeg er 13 år og har lyst til sex, er det normalt?
-
Jeg har fundet ud af, at mit crush har et crush på en anden
-
Jeg har vildt meget lyst til sex
-
Jeg synes kroppen er mega spændende, og jeg vil gerne begynde at røre ved mig selv
-
Min bedste veninde har fået sin menstruation, og jeg misunder hende
-
Der er sket noget jeg ikke er stolt over og jeg føler mig ussel
-
Jeg vil gerne spørge om det er farligt at få i øjnene