Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde?
Hejsa
Jeg har nogle ting som jeg gerne vil ud med, og derfor tænkte jeg det her var et godt sted. I sommers startede jeg på gymnasiet. En stor omvæltning for mig, pludselig gik mit liv stærkt, og jeg fik en venindegruppe. Jeg har førhen været ensom, som det var rart. For snart tre måneder siden har jeg fået mig en virkelig dejlig kæreste. Vi har det godt sammen, men jeg kan mærke at det har ændret en del ting i mit liv, og også ændret mig. Jeg kan mærke at jeg har virkelig svært ved at balancere hele mit liv, min familie, mine veninder, min skole, mit arbejde, mine fritidsaktiviteter og at finde plads til alle de mennesker der er omkring mig, har vist sig at være svært. Min kæreste har fyldt virkelig meget den sidste tid selvfølgelig, men det gør også at det hele begynder at være meget at skulle balancere. Jeg er virkelig stresset for tiden, jeg får ikke drukket nok, sovet nok eller spist nok og jeg føler hele tiden jeg skal være alle steder på én gang. Mine forældre er bekymrede, fordi jeg ikke er "mentalt til stede", og jeg hader det, fordi jeg bare gerne vil gøre dem glade og stolte. Jeg har ændret mig en del, og jeg er virkelig bange for at andre ser mig som et dårligt menneske. Min kæreste er meget støttende og lytter til mig, men jeg har stadig svært ved at finde op og ned i mit liv. Jeg føler mig meget alene med disse tanker, som om jeg er den eneste i verden der har det sådan her. Jeg føler mine veninder har taget en del afstand, muligvis fordi jeg ubevidst er kommet til at nedprioritere dem en del på det sidste. De bitcher af mig, behandler mig ikke super godt og kalder mig "kærestekedelig", men jeg prøver virkelig på at være en god veninde, fordi jeg tænker at det måske er fordi de savner mig. Jeg ville bare ønske de ikke hakkede sådan på mig. Inderst inde er jeg bange for at de ikke kan lide min kæreste, selvom jeg ikke forstår hvorfor. Jeg er begyndt at prioritere dem lidt mere, og jeg kan mærke det hjælper en smule. Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde? Og hvad kan jeg gøre for at få det bedre?
GirlTalks svar
Det virker til, at du står midt i en kæmpe forandring i dit liv – nye relationer, ny hverdag, nye følelser – og det er helt normalt, at det kan føles overvældende. Jeg tror mange der læser med, kan relatere til dine følelser - og har det på samme måde! Det er så normalt.
Noget af det vigtigste, jeg hører i dit brev, er, hvor meget du gerne vil gøre det godt for alle omkring dig. Men det lyder også som om, at du er kommet til at glemme én ret vigtig person i det hele – nemlig dig selv. Når du ikke får spist, sovet eller drukket nok, så er det et tegn på, at din krop og dit hoved prøver at sige fra. Og det er ikke fordi du fejler – det er fordi du har for meget på din tallerken. <3
Måske kunne det hjælpe at øve dig i, at du ikke behøver at være alle steder på én gang? Det er faktisk okay at vælge til og fra. Det betyder ikke, at du er en dårlig veninde, kæreste eller datter – det betyder bare, at du er et menneske med begrænset energi. Du må gerne prioritere, og nogle gange vil det være din kæreste, andre gange dine veninder, og nogle gange skal det være dig selv.
I forhold til dine veninder, så kan jeg virkelig godt forstå, at det gør ondt, at de taler sådan til dig. Det er ikke en rar måde at blive mødt på, selv hvis de savner dig. Måske kunne det være en idé at tage en rolig snak med en eller to af dem og fortælle, hvordan du faktisk har det – både at du savner dem, men også at du er presset og prøver at finde balancen. Ofte ved andre ikke helt, hvad der foregår indeni os, før vi siger det højt.
Og så lige det med din kæreste – det er helt naturligt, at en ny kæreste fylder meget. Det er en stor og dejlig ting, men det tager også tid og energi. Det betyder ikke, at du er blevet “kærestekedelig” eller et dårligt menneske. Du er bare i gang med at finde ud af, hvordan det hele kan hænge sammen.
Jeg vil huske dig på, at du ikke altid kan gøre alle tilfredse hele tiden. Og det gør faktisk ikke noget :) Jeg håber, at du måske vil tale med en person du stoler på. Du lyder som et dejligt og fint menneske der vil andre det bedste, men du skal sørme også have det godt søde du!
Du er altid velkommen til at skrive igen, om stort eller småt - også til vores chatrådgivning <3
Kærlig hilsen Filippa
<3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er en pige på 18, som gerne ville kunne komme under sex
-
En pige der ikke kan finde rundt i livet
-
Mine veninder kan absolut ikke forstå at jeg har tilgivet hende. De mener at utroskab er utroskab uanset om det med en pige eller en dreng
-
Jeg ved jo godt jeg ikke skal sammenligne mig med andre - det er bare så nemt at sige og så svært at gøre
-
Jeg har et crush, og jeg ved ikke, om han kan lide mig, eller hvad jeg skal gøre
-
Nogle gange bliver jeg drillet med, at jeg er grim
-
Jeg er ret usikker på, hvordan jeg ser ud dernede
-
Jeg har kun venner i skolen, og når jeg spørger, om de vil være sammen, skal de altid et eller andet
-
Jeg har ikke lyst til at vågne op vel vidende at jeg enten vil ødelægge alting eller bare være en komplet skuffelse.
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det endt mellem os
-
Er han også vild med mig, eller er det bare mig som misforstår signaler?