Skriv med os nu
Skriv et brev
Ella, 12 år
17. april 2026

Min bedste veninde har fået sin menstruation, og jeg misunder hende

Kære girltalk
I min klasse er der fem piger med mens ud af tolv. Jeg havde personligt selv troet, og håbet på jeg ville være en af de fem. Min beste veninde var den første og jeg havde tænk at vi ville kunne snakke om mens sammen, fordi jeg sikkert også ville få det lidt efter. Jeg synes det er forkert af mig halvt og misunde hende, nå hun ikke selv synes det er det fedeste i verden. Jeg har alle de tegn der siger at ens første mens er på vej. Men jeg er bange for at jeg ikke for den, også selv om jeg kun er tolv næste tretten.

GirlTalks svar

Kære Ella Augusta <3

Tusind tak for dit fine brev! Jeg er helt sikker på, at der er mange, der sidder med nogen af de samme tanker og følelser som dig. Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Jeg forstår virkelig godt, at du kommer til at sammenligne dig med din veninde, og især når det handler om noget så stort som at få sin første menstruation! Det betyder ikke, at du er en dårlig ven, fordi du føler lidt misundelse. Det er en helt almindelig følelse! <3

Det er vigtigt at vide, at kroppen udvikler sig i forskelligt tempo. Nogle får menstruation tidligt, andre senere, og begge dele er lige normalt. At du er 12 (snart 13) og ikke har fået din menstruation endnu, er på ingen måde unormalt! Faktisk får mange deres første menstruation et sted mellem 10 og 15 år.

Du skriver, at du har tegn på, at den er på vej – og det er et rigtig godt tegn på, at din krop er i gang og at det højst sandsynligt bare er et spørgsmål om tid! <3

Jeg forstår virkelig godt, at du havde glædet dig til at kunne dele det med din veninde! Men selvom I ikke får jeres menstruation samtidig, kan I stadig snakke om det sammen. Du kan stadig stille hende spørgsmål og være nysgerrig – og når din menstruation kommer, kan I dele det sammen <3

Jeg ved det er svært, men prøv så vidt muligt ikke at stresse over det! Din krop skal nok finde sin egen rytme, og den er ikke “bagud”! <3 Din mestruation skal nok komme!! <333

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget <3 Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3

Kæmpe kram fra Julie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre