Skriv med os i dag 19:00 - 23:00

Se video

Du skal acceptere marketing cookies for at kunne se dette indhold

Har du lyst til at møde andre piger, og skabe venskaber på tværs af skolen?

Så er Sisterhood måske noget for dig. Sisterhood er et fællesskab, for piger mellem 15 og 18 år, hvor vi mødes én gang om ugen efter skole. Her kan vi snakke om alt det, du har lyst til at dele med andre.

Hver gang har vi et nyt tema, som du er med til at bestemme. Det kan være alt fra venskaber og drømme til grænser og forandringer. Intet er for stort eller småt.

Sammen med to unge kvinder fra GirlTalk laver vi en masse ting sammen. Sisterhood er sjovt, nede på jorden og helt gratis at være en del af.

I videoen får du et lille smugkig ind i Sisterhood - vil du være med til at skabe et fællesskab på din skole?

Tilmeld dig her
Fordi vi er så få piger opdager vi hurtigt hinanden på gangene, men fordi vi ikke går på hold sammen snakker vi ikke rigtig sammen. Det tror jeg, at Sisterhood kunne være med til at ændre på
- Elev på teknisk skole

Er Sisterhood noget for dig?

Du kan være med i Sisterhood, hvis du går på en af de her skoler:

• SOSU N
• SOSU H
• SOSU Fyn
• Tech College
• Tech Aarhus
• Roskilde Tekniske Skole

Der starter nye hold op i efteråret 2025. 

To unge kvinder fra GirlTalk står for gruppen. De er der for jer og sørger for, at det, I snakker om, bliver mellem jer. De lytter, stiller spørgsmål og gør det lidt nemmere at tale om det, der fylder.

Er du i tvivl om noget?

Måske finder du svaret her – og hvis ikke, er du altid velkommen til at skrive til os på info@girltalk.dk 💌

 

Hvad er Sisterhood og hvad får jeg ud af det?

I Sisterhood får du et fællesskab og et sted, hvor du kan være dig selv og møde andre, der går på samme skole som dig.

Vi laver forskellige ting sammen, for at komme i gang med at snakke – det kan nemlig gøre det lidt nemmere at åbne op.

I gruppen støtter I hinanden og deler tanker, hvis I har lyst. Du lærer også dig selv bedre at kende.

Sisterhood er et rum, hvor du kan få støtte, nye venner og tale om det, der fylder.

 

Hvor og hvornår er Sisterhood?

Sisterhood varer 10 uger og foregår én eftermiddag om ugen på din skole.

Hver gang varer 2 timer, og der er tid til både snak, hygge, alvor, at være kreative og andre ting.

 

Hvad deler I med min uddannelse?

Vi fortæller kun din skole, at du er med i Sisterhood – ikke hvad du siger i gruppen.

Det, du deler, bliver ikke fortalt til dine lærere eller vejledere.

Hvis vi bliver bekymrede for dig, snakker vi altid med dig først.

 

Kan jeg godt komme til Sisterhood, hvis jeg ikke har været til undervisning inden?

Ja, selvfølgelig!

Sisterhood er et tilbud fra GirlTalk og har ikke noget med fravær eller undervisning at gøre.

Du kan sagtens være med – også selvom du ikke har været i skole den dag.