Skriv med os nu
Skriv et brev
Viola, 12 år
28. april 2026

Jeg kan virkelig godt lide den her dreng, men jeg er virkelig sikker på, at han hader mig

Så jeg kan VIRKELIG godt lide den her dreng men jeg er virkelig sikker på at han hader mig og jeg tænker seriøst på ham hver evig eneste dag og jeg dagdrømmer hele tiden om mig og ham... er der en måde hvor jeg kan få ham til at kunne lige mig?..

GirlTalks svar

Kære Viola <3
Tusind tak for dit brev! Hvor er det sejt af dig at skrive herind <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan.
Jeg kan godt forstå, at det fylder virkelig meget! Det må ikke være rart, rigtig godt at kunne lide én, som man ikke føler kan lide én tilbage. Du skriver faktisk, at du er virkelig sikker på, at han hader dig.
Du spørger, hvordan du kan få ham til at kunne lide dig... Til det vil jeg svare, at det ikke altid er nemt. Men det du kan gøre, er at give ham en reel chance for at lære dig at kende. Smil til ham, snak lidt med ham, vær dig selv omkring ham. Nogle gange opdager man først en person, når man faktisk begynder at tale sammen. Og så får du også en bedre fornemmelse af, om han virkelig “hader dig”, eller om det måske bare er en tanke, der er vokset inde i dit hoved. Måske er han genert, måske tænker han slet ikke det, du forestiller dig – og måske har han bare ikke fået øje på, hvem du er endnu <3

Det vigtigste er, at du passer på dig selv i det her! For du fortjener at blive mødt af nogen, der kan lide dig tilbage og som viser det. Hvis det viser sig, at han ikke gør, så er det ikke fordi, der er noget galt med dig – så er det bare ikke det rigtige match, og det kan gøre ondt, men det går over igen! <333

Prøv at tage det lidt i dit eget tempo, og husk at du ikke behøver ændre dig for at få nogen til at kunne lide dig. De rigtige mennesker vil kunne lide dig, som du er <3

Jeg hepper på dig!

Husk, at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3

Kæmpe kram fra Julie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre