Hej søde P,

Tusind tak for at du skriver og deler dine tanker med mig. Jeg synes, det er virkelig modigt af dig at række ud og fortælle om noget, der kan føles svært at tale om. 

Det er helt naturligt at blive berørt, når man snakker om sin fortid, især hvis man har oplevet ting, der har gjort ondt. At græde er bare et tegn på, at det betyder noget for dig, og at du mærker dine følelser. I EmpowR er der plads til, at du kan være dig selv - også hvis det betyder, at tårerne trænger sig på. Du vil ikke blive dømt for det, tværtimod vil de andre og de voksne omkring dig forstå, at det er en del af din proces.

Det, du beskriver med, at de tidligere “uheld” stadig sidder fast, giver rigtig god mening. Når vi har oplevet noget svært, kan det føles som om, det stadig hænger ved, selvom vi ønsker at give slip. Det kan tage tid at bearbejde, og nogle gange hjælper det netop at dele det med andre, så vi ikke skal bære det alene.

Måske kan du inden første gang i EmpowR prøve at minde dig selv om, at det er et trygt rum, hvor alle er der for at lytte og støtte hinanden. Du kunne også sige til gruppen eller gruppelederen, at du er lidt følsom, så de ved, at det ikke gør noget, hvis du bliver rørt.

Husk, at dine følelser er helt okay, og at du er værdifuld lige præcis, som du er. Det, at du tør vise dem, er faktisk en kæmpe styrke. Vi glæder os til at tage imod dig i EmpowR!

Kæmpe knus,

Danni @ GirlTalk