Kære søde du <3 

Tak for dit brev - og tak fordi du har taget dig mod til at skrive her ind til os. Det lyder som om, at der er del ting, der fylder hos dig, og som du går og kæmper med. Og jeg vil allerførst bare lige understrege, at det er så sejt og stærkt af dig at række ud, og at du ikke er alene! 

Jeg læser i dit brev, at du først og fremmest har være udsat for mobning på din tidligere skole, og derfor er flyttet et nyt sted hen, hvor tingene overordnet set fungerer bedre. Jeg er virkelig ked af at høre, at du har været udsat for mobning. Det fortjener ingen, og det er virkelig hårdt at gå i gennem <3 Jeg tænker lidt på, om du mon har snakket med en voksen omkring alt det? Dine forældre, en lærer (enten på den nye eller tidligere skole) eller lignende? Mobning er modbydeligt, og det fortjener ingen at gennemleve, og det er tungt at gå med alene. <3 

Du omtaler den nye skole som "vidunderlig" og du har "fantastiske klassekammerater". Men samtidig læser jeg også, at du faktisk føler dig ret overset, og at du egentlig bliver sat i nogle roller, som måske ikke er så rare for dig at være i. At blive kaldt øgenavne eller blive set på som "mærkelig eller dum" lyder ikke rart, og jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det. Og jeg vil bare fortælle dig, at det siger meget mere om dem, der kalder andre personer den slags, end det gør om dig. Du er helt okay, som du er, og du gør ingenting forkert.  <3

Jeg kan godt forstå, at det er rarere at være sammen med nogle i frikvarterene end at sidde helt alene, som du måske var vant til på den gamle skole. Men du skal huske på, at selvom du er mere med nu, end du var før - så må du gerne have grænser, og du må gerne sige fra, når du oplever, at de andre kalder dig navne, du bliver ked af. Jeg ved, at det kan være ekstremt svært at sige fra og sætte grænser (Jeg er 26, og jeg synes stadig det er svært) - men om ikke andet er det nogle gange noget af det mest kærlige, vi kan gøre overfor os selv. Vi er mange, der øver os og prøver, og måske skal du være med i den klub? <3 
Hvis det er for svært, hvilket vil være helt forståeligt, så er det altid en god idé at tage fat i én, du stoler på og få sagt det højt. Jeg læser i dit brev, at du bærer på en rigtig stor byrde - og at du måske også har brug for at blive set og passet lidt på? Og det forstår jeg virkelig godt. Du fortjener kærlighed og omsorg, og du fortjener virkelig også at få lettet dit hjerte med alt det, der fylder i dig <3

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært, at du har mistet Ella som din tætte veninde. Når vi er meget sammen med et andet menneske, og vi følelsesmæssigt er tæt forbundne - så opstår der nogle gange de her gnidninger, og det er helt normalt. Og vi er alle sammen kun mennesker, og vi begår alle fejl. Det er helt okay at du ikke har lyst til at dele din og Ellas konflikt - men måske kunne du prøve at række ud til hende og tage en snak om det hele? Der er som du nævner gået et par måneder, og nogle gange kan man godt løse tingene på bagkant, når det hele har fået lidt tid? Det lyder som om, at Ella er rigtig vigtigt for dig, så måske er det værd at give det er skud?? <3 

Jeg sender dig en masse kærlighed og styrke, og jeg håber, du vil række ud til én, du stoler på og lette lidt af den byrde, du beskriver her. Jeg synes, det lyder tungt for dig, og du fortjener at kunne sænke skuldrene lidt og få læsset af <3 Indtil da vil jeg bare sige, at jeg ser dig, og jeg forstår 100% dine tanker, og jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et dejligt varmt kram. Husk på du altid kan skrive ind til vores chatrådgivning, hvor vi sidder klar på tasterne til at hjælpe dig. Du finder vores chatrådgivning her. 

Jeg synes, du er mega sej, og jeg hepper så meget på dig og ønsker dig alt det bedste! <3

Knus og kram Kathrine