Jeg er tykkere end mine venner, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre
Jeg er tykker end mine venner og jeg ved ik hvad jeg skal gøre
GirlTalks svar
Kære Kalia <3
Tusinde tak for at du skriver ind til os! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3
Du skriver, at du er tykkere end dine venner, og at du ikke ved, hvad du skal gøre. Først og fremmest vil jeg sige: Du er ikke alene! Rigtig mange unge - både piger og drenge - går med lignende tanker, især i din alder, hvor kroppen forandrer sig meget, og hvor man begynder at se sig selv og andre på en ny måde.
At du ser anderledes ud end dine venner, betyder ikke, at der er noget galt med dig. Alle kroppe er forskellige - og det er helt normalt! Der findes ikke én rigtig måde at se ud på. Det vigtigste er, hvordan du har det inden i, og hvordan din krop har det - ikke om du ligner dem, du er sammen med!
Hvis du føler, at du gerne vil ændre noget, så skal det komme fra et kærligt sted - ikke fordi du føler, du skal være som andre, men fordi du gerne vil have det bedre. Det kan handle om at få mere energi, bedre humør eller bare føle dig stærkere og sundere. Små skridt kan gøre en stor forskel - som at gå en tur, finde en sport du kan lide, eller spise lidt mere grønt og lidt mindre sukker. Det skal ikke være hårdt og øv - det skal føles rart og give dig selvtillid! <3
Men husk: Du er meget mere end din krop. Du er tanker, drømme, grin, styrker, svagheder - alt det, der gør dig til dig. Det er dét, din familie og venner holder af. Og hvis nogen får dig til at føle dig forkert, så siger det mere om dem end om dig!
Du er god nok, præcis som du er. Og du fortjener at have det godt med dig selv og at finde ro i din krop <3
Og husk at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde?
-
Jeg har haft udflåd i 3 år, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal regne med at få min menstruation
-
Jeg kan virkelig godt lide den her dreng, men jeg er virkelig sikker på, at han hader mig
-
Jeg er 13 år og har lyst til sex, er det normalt?
-
Jeg har fundet ud af, at mit crush har et crush på en anden
-
Jeg har vildt meget lyst til sex
-
Jeg synes kroppen er mega spændende, og jeg vil gerne begynde at røre ved mig selv
-
Min bedste veninde har fået sin menstruation, og jeg misunder hende
-
Der er sket noget jeg ikke er stolt over og jeg føler mig ussel
-
Jeg vil gerne spørge om det er farligt at få i øjnene
-
Hvad gør jeg? Jeg føler mig som en vildt dårlig veninde
-
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan lide at være i skole