Skriv med os nu
Skriv et brev
Linde, 13 år
13. april 2026

Jeg ved ikke rigtig om jeg selvskader

Hej jeg er en pige på 13 år (er 14 den 14 feb) og jeg ved ikk rigtig om jeg selvskader.

Altså jeg er ikke ligefrem deprimeret eller noget, jeg har det jo rimelig godt, men nogen gange tager jeg en lille neglesaks, sådan en der er rimelig spids, og sårn scratcher mig på lårene og armene så der er en masse streger på min hud.

Det er mest hvis jeg er ked af det, men ikke ligsom at jeg gør det for at gøre mig selv ond, mere som om at jeg nusser mig selv for at berolige mig.

Det stikker jo når jeg gør det, men det er også rart???

Jeg ved godt det her lyder crazy forvirrende, men kan ikke forklare det bedre.
Tak på forhånd

GirlTalks svar

Kære Linde, tak fordi du skriver ind, det er sejt at du er så ærlig!

Det korte svar er, at det du gør, er en form for selvskade også selvom det ikke handler om, at du vil gøre dig selv ondt eller fordi du er deprimeret. Selvskade kan nemlig også være noget, man gør for at få ro i kroppen eller håndtere svære følelser. Og det lyder meget som det, du beskriver når du fx. er ked af det.

Andre der selvskader beskriver også, at det både kan gøre lidt ondt på samme tid med, at det føles rart eller beroligende. Når du kradser dig selv, flytter du fokus fra det, du føler indeni, til det du føler udenpå din krop, og det kan føles beroligende, hvis det indeni gør ondt. Så du er ikke “crazy” eller mærkelig. 

Dog synes jeg, at det er en rigtig god idé at snakke med nogen om, hvad det er der gør dig ked af det. Det er altid godt at få sagt de ting der gør én ked af det højt, så man ikke skal gå rundt med det alene. Du kan fx sige det lidt som du har skrevet her: at du nogle gange gør det for at berolige dig selv, og at du er i tvivl om, hvad det er.

Den måde du passer på dig selv på, kan godt komme til at fylde mere eller udvikle sig, hvis du ikke finder andre måder at berolige dig selv på. I øjeblikket hvor du får lyst til at kradse din hud, kan du måske klemme om en isterning med hånden, nulre noget i hænderne, skrive eller tegne det du føler, pakke dig ind i et tæppe eller høre musik? 

Jeg håber du finder nogle andre måder at passe på dig selv og berolige dig selv, hvad end det er med hjælp fra andre eller med dig selv, og så håber jeg, at du kunne bruge mine svar til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind igen her på Pigetanker eller på vores Chatrådgivning.

Knus fra Kirstine <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre