Skriv med os nu
Skriv et brev
Pigen i tvivl, 16 år
13. april 2026

To piger trak mig til side og sagde, at jeg skulle spørge min kæreste og min veninde, hvad der var sket ved festen

Jeg havde en kæreste jeg var meget glad for. Og jeg har en BFF, vi har kendt hinanden i mange år og er tit sammen. For et stykke tid siden skulle vi alle tre til en fest. Men ret kort inden festen måtte jeg melde afbud fordi mine forældre havde arrangeret en overraskelse til mig med en tur i weekenden og jeg ville ikke skuffe dem. Min kæreste og min BFF tog så til festen uden mig. Om mandagen var der så to piger der lige trak mig til side og sagde at jeg lige skulle spørge min kæreste og min veninde hvad der var sket ved festen. Jeg forhørte mig inden og fandt ud af de var forsvundet ind for sig selv og ingen var i tvivl om hvad de havde lavet. Min verden brød helt sammen.
Jeg konfronterede først min kæreste, han forsøgte at snakke udenom men hans øjne flakkede og til sidst indrømmede han men sagde at det var min veninde der havde forført ham. Jeg var ulykkelig over det men slog op lige på stedet. Da jeg konfronterede min veninde indrømmede hun straks og sagde undskyld, undskyld, undskyld, de havde været fulde og hun var ulykkelig over det. Jeg sagde jeg havde brug for at tænke mig om men sagde vi kunne sove sammen weekenden efter og få snakket det igennem. Jeg kunne næsten ikke bære at miste de to mennesker som betød mest for mig. Vi sov så sammen og hun forklarede sig. Vi snakkede og nussede og lo og græd og elskede og snakkede igen til langt ud på natten. Jeg besluttede mig for at tilgive hende for ikke at stå helt alene tilbage.
Jeg savner min ex og jeg er i tvivl om jeg har gjort ret i at fyre ham og tilgive min veninde. De andre piger forstår ikke jeg har kunne tilgive hende, det er jo det værste overhovedet hun har gjort. Og jeg er selv i tvivl. Hvordan bliver jeg mere sikker på mig selv og træffer de rigtige beslutninger? Undskyld det blev langt.

GirlTalks svar

Kære du <3

Tusind tak for dit brev. Og du skal overhovedet ikke undskylde for, at brevet blev langt - det er kun godt, at du deler dine tanker med nogen. Jeg er helt sikker på, at der sidder andre piger derude, som har prøvet at blive svigtet, og som vil kunne spejle sig i dit brev.

Jeg får helt ondt på dine vegne, når du fortæller, at både din kæreste og din bedste veninde svigtede dig på samme aften. Det er det ultimative tillidsbrud, og det er helt forståeligt, at din verden brød sammen. Jeg kan sagtens forstå, hvis dit hoved og dit hjerte er ét stort kaos lige nu. Særligt når du ikke kun bærer på en enormt stor sorg, men samtidig skal forholde dig til de andre pigers holdninger til dine valg. 

Først og fremmest vil jeg gerne minde dig om, at du god nok, præcis som du er. Intet af det, din ekskæreste eller veninde gjorde, har noget med dig at gøre, og deres handlinger siger kun noget om dem selv. Du spørger, om du har truffet de rigtige beslutninger, og hvordan du bliver mere sikker på dig selv. Jeg fornemmer, at de andre pigers kommentarer har gjort dig mere usikker. Men sandheden er, at du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig<3

Da du slog op med din kæreste, mærkede du en klar grænse. Og det var sejt af dig at stå ved den midt i al smerten! Men jeg kan selvfølgelig sagtens forstå, at du savner ham. Det er vigtigt at huske, at selvom han har svigtet dig, så forsvinder de kærlige følelser ikke fra den ene dag til den anden. Og da du efterfølgende valgte at tale med din veninde og tilgive hende, var det fordi, du havde brug for den snak og den samhørighed. Det var dit behov lige dér for ikke at stå helt alene. Det viser mig bare, at du har et enormt stort og rummeligt hjerte. Du skal endelig ikke lade andres meninger diktere, hvad der er rigtigt for dig.

Det er helt okay, at du er tvivl. Du behøver ikke have alle svarene i dag. Det er helt i orden at tilgive hende for nu og så senere mærke efter, om tilliden reelt set kan genopbygges. Og så kan du måske overveje at sige til de andre piger, at du har brug for, at de respekterer dine valg? Det er dit liv og dine relationer, og de kender ikke hele jeres historie<3

Hvis tankerne kører i ring, eller du har brug for at tale videre om det, er du altid velkommen til at skrive ind til Girltalks chatrådgivning. Her sidder en masse søde piger klar til at chatte med dig hver dag!

Knus og kram, Vivi<33

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre