Jeg er begyndt at føle lyst
Jeg er kommet i det her pupertet-noget og er blevet ret meget udviklet den sidste tid. Jeg er osse begyndt at føle lyst eller hvad man skal sige engang imellem. Har det osse noget med pupertet at gøre? Så krammer jeg mine veninder extra meget. Vi sidder også tit på bænkene udenfor i skolen i frikvartet når det er godt vejr Og der kan jeg li og sidde på skødet af mine veninder og humpe. Eller osse ha dem på skødet når de humper. Det gir en rar følese. Nogen gange triller jeg også om på græsset når jeg "slåsser" med en veninde og slår benene om hende, det føles osse rart. Jeg tror lidt at mine veninder osse får fornemelser og har lyst når vi humper og slåsser men jeg tør desværre ikk rigtig spørge dem for er for genert. Kan jeg godt være bekendt at spørge dem? Syns det ville være rart at snakke med nogen om det.
GirlTalks svar
Kære du <3
Tusind tak for dit ærlige og modige brev. Hvor er det stærkt af dig at række ud og dele dine tanker og oplevelser, det kræver virkelig noget, og det viser, at du er nysgerrig, reflekteret og godt i gang med at finde ud af, hvem du er.
Det lyder, som om du mærker mange nye fornemmelser i din krop og dine følelser. Det du oplever, kan sagtens hænge sammen med puberteten. Når man er i gang med at udvikle sig, kan man begynde at mærke lyst og få rare følelser i kroppen, også når man er tæt på andre. Det er helt normalt og meget almindeligt at være nysgerrig både på sin egen krop og på andres.
Du skriver, at du nogle gange humper dine veninder eller slåsser tæt med dem, og at det føles rart. Det er også okay at være nysgerrig på den slags, men det er super vigtigt, at dine veninder også synes det er rart og vil være med. Prøv at lægge mærke til deres reaktioner: Griner de og virker glade, eller ser de lidt usikre eller utrygge ud? Hvis du er i tvivl, så er det helt okay at spørge forsigtigt.
Du kan fx. sige: “Er det egentlig okay for dig, at vi leger sådan?”
Det kræver mod at spørge, men det viser også, at du passer på dem, og det er en rigtig god ting <3
Det vigtigste er: Du er helt normal. Du mærker dig selv og dine følelser, og det er faktisk rigtig sejt!
Hvis du får lyst til at snakke mere med nogen, er du altid velkommen hos GirlTalk både her i brevkassen eller på vores rådgivning. Vi er her for dig, og vi synes, det er vigtigt, at du ikke går alene med dine tanker.
Stort kram fra
Kirstine <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler ikke at min veninde tager mine følelser seriøst. Det gør mig ked af det.
-
Jeg føler mig presset til at vælge skole – hvad hvis jeg fortryder?
-
Jeg føler ikke at livet er værd at leve, men jeg er bange for at blive kontrolleret mere, hvis jeg er ærlig
-
Er det underligt at onanere som 14-årig?
-
Jeg har nogle "madudfordringer" som et resultat af dårlig trivsel i skolen
-
Skal jeg blive ved med at drømme om at møde ham tilfældigt og have hyggelige fulde nætter med ham, eller skal jeg gøre noget ved det?
-
Jeg får det virkelig virkelig dårligt, når jeg skal have mens. Jeg føler mig som verdens værste person, som bare er spild af plads. Er det normalt?
-
Jeg er trans, og er i tvivl om hvornår jeg skal dele det med den fyr jeg kan lide, og med min klasse
-
Jeg laver selvskade og føler ikke jeg har nogen venner
-
Og nu ser jeg ikke andet end ham, og han fylder som en tåge i mit sind
-
Jeg bliver altid så pinlig, når jeg er sammen med min kæreste
-
Er det mig, som er problemet, eller er det bare de drenge, jeg har været sammen med, som er utrolig seksuelle?