Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
"Ulla", 22 år
29. juni 2025

Skal jeg blive ved med at drømme om at møde ham tilfældigt og have hyggelige fulde nætter med ham, eller skal jeg gøre noget ved det?

Hej GirlTalk,

Jeg prøver at gøre det kort, men det plejer ikke at være min stærke side.
Jeg er en 22 årige pige, som er alt for god til at skrive kærlighedshistorier/scenarier i mit hovede, og som derfor hele min ungdom har haft kærester. Altid langvarrige forhold, så ikke særlig mange, men som sagt altid i et forhold.

For et år siden blev jeg single, og jeg elsker det!!! For første gang i min ungdom nyder jeg mig selv, friheden og mine venner. Måske nogen vil mene, at jeg tager revance på den ungdom, de fleste udlever, når de er omkring 18 - og det er helt fint for mig.

MEN, for nogle måneder siden møder jeg den sødetse fyr i byen. Han er en god ven til min bedste veninde, så vi falder hurtigt i snak, og har det mega hyggeligt/sjovt hele natten. Der sker ingenting, og vi tager hjem hver for sig uden at udveksle facebook, snap eller noget andet ..... desværre

Jeg har tænkt alt for meget på ham siden, men egentlig også tænkt, at det nok bare var det. Han havde nok glemt mig, og det skulle ikke være mere.
Men så møder jeg ham endnu engang helt tilfældigt i byen den anden dag, og skæbnen ville, at han havde tænkt på mig. Vi falder lynhurtigt i snak, og er egentlig sammen hele natten, endnu engang.
Han flirter helt vanvittigt med mig, laver sjov med mig, kysser mig alle andre steder end på munden og holder om mig, som om vi hører sammen. Derudover tager jeg ham hele tiden i at kigge på mig, når han står væk fra mig - altså han sender alle de rigtige signaler, og gør alt det rigtige. (min bedste veninde ser det også, så ikke bare mig, der er skør og opfinder ting, haha)

Vi får kysset en lille smule inden jeg tager hjem, men jeg må endnu engang tage hjem uden hans snap eller anden form for fremtidig kommunikation. ØV.
En lille sidenote er, at jeg dagen efter finder ud af, at en pige skulle hente ham fra byen den nat, og at de vist nok er en ting ..... Nogen siger en seriøs ting, andre siger at det overhovedet ikke er seriøst.

Nu er mit spørgsmål så bare, om jeg skal blive ved med at drømme om at møde ham tilfædigt og have hyggelige fulde nætter med ham, eller om jeg skal gøre noget ved det.
Er det forkert at gøre noget ved det, når han ser en anden? og skal jeg bare droppe det, når han nu to gange ikke har kontaktet mig efterfølgende eller lagt op til, at jeg kan kontakte ham?
Jeg er så dårlig til sådan noget her, men jeg har bare en mavefornemmelse, der siger, at han brude være mere end en tilfældig fyr fra byen.

Knus

GirlTalks svar

Kære Ulla <3

Hvor lyder det bare skønt, at du nyder dit singleliv og føler dig fri og glad i dig selv! Det er virkelig dejligt, især når du har været vant til at være i forhold. Og samtidig: hvor kan det vende op og ned på det hele, når den dér fyr pludselig dukker op og sætter noget i gang i både hoved og mave igen!

Det lyder virkelig dejligt og også meget gensidigt, på den måde du beskriver hans måde at være på overfor dig med flirt, nærhed, små kys og blik. Det er helt forståeligt, at du ikke kan slippe tanken om ham.

Jeg forstår godt dit dilemma, og om dine tanker er noget du skal handle på, eller ikke, hvis han ser en anden. Men hvis du stadig tænker på ham, så skriv til ham. Det er den eneste måde, du for alvor kan finde ud af, om der kunne være noget og hvis ikke, så er det faktisk også den bedste måde at få ro og komme videre. De der halve følelser og fantasier har det med at hænge fast, især hvis de får lov til bare at leve videre i hovedet.

Det behøver ikke være en stor romantisk erklæring. Du kan bare skrive noget helt nede på jorden fx. på Facebook eller Insta: “Hej, tak for sidst! Har du lyst til at tage en kaffe eller øl en dag?” Så giver du ham muligheden for at melde ind, og hvis han ikke gør, så ved du, at du ikke spilder mere energi på noget, der kun lever i dit hoved.

Og med hensyn til den anden pige, det er ikke forkert at række ud og vise interesse, når du ikke ved, hvad de er for hinanden. Det er dog vigtigt, hurtigt at få afklaret, hvorvidt han har en anden relation. Det er hans ansvar at være ærlig over for hende og overfor dig, det er ikke dit. Så længe du gør det på en respektfuld måde. 

Uanset hvad han svarer, så vinder du noget. Enten åbner du op for noget, der kan blive til mere, eller også får du frihed til at lukke den dør og nyde alt det fede ved dit eget liv igen, uden at han spøger i baghovedet.

Du har en god mavefornemmelse. Stol på den og stol på dig <3 Tak fordi du skrev ind. Skriv endeligt ind igen, eller på vores chatrådgivning hvis du får lyst! 

Held og lykke med det hele <3

Kram fra Kirstine <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre