Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Pige, 13 år
26. januar 2025

Nogle piger i min klasse er begyndt at få makeup og så videre, og jeg ved ikke, om jeg kan sige, at jeg er imod det

Hej Girltalk
Jeg er en pige på 13 år og ville godt snakke om make up
Jeg går i 7 kl. og pigerne i min klasse har ikke tænkt så meget på make up før nu her
Jeg er ikke så vild med make up og ville have mit neutrale udsende for så føler jeg mig smuk og jeg føler hvis jeg tager noget af mit male up (Har nærmest intet make up) at jeg ikke er mig selv
Jeg føler at min papmor går meget ind for sit udsende og ville godt bare være tynd og flot
Men jeg føler mig perfekt som jeg er og har ikke behov for at tabe mig selvom jeg vejer omkring 60 kilo
Men hvis min papmor taber 1 kilo sidder vi og klapper hjemme hos min far og det er sygt iraterende hun går også med et meget sminkede ansigt og er hele tiden på kur meget iraterende
Nogle piger i min klasse er begyndt at få make up og så videre og jeg hved ikke om jeg kan sige at jeg er imod det men det er jeg nok for jeg syndes ikke man skal gå med make up når man er 13 (det er min mening) jeg syndes først man skal begynde når man er 17
Pigerne og drengene i min klasse syndes også man skal barbere sig men jeg er ligeglad jeg har også ret mange bumser på min ryg som nogle gør grin af hvis jeg har en top på men jeg prøver at ignorere det

Jeg hved ikke om det her er et problem men det føler jeg
Jeg håber du\/i kan hjælpe mig

GirlTalks svar

Kære dig ❤️

Tusind tak for dit brev til Pigetanker! Det er så sejt og modigt af dig at være ærlig og fortælle om dine oplevelser og om dine holdninger til make up. Jeg er sikker på, at der sidder andre piger, som læser dit brev, og som kan nikke genkendende til det som du skriver. Du er ikke alene. 

I din alder er det normalt at blive nysgerrig på make up, og det er helt op til en selv, om man har lyst til at bruge det eller ej. Det er meget forskelligt, hvordan ens interesse er for det, og det er også forskelligt fra forældre til forældre, hvornår de giver lov til at man må begynde at bruge det. Det er helt i orden ikke at have lyst til at bruge det, det er slet ikke et krav. Det er rigtig godt, at du mærker efter, hvad lige præcis du har lyst til, og det kan jeg læse, at du er mega god til! Du spørger om du kan sige, at du er imod make up til dine veninder. Det synes jeg sagtens du kan. Det er dog vigtigt, at du siger det på en respektfuld måde, og viser, at det er din personlige holdning og ikke en kritik af dem, der bruger det. 

Det gør mig simpelthen så glad at høre, at du synes, at du er smuk og føler dig perfekt. Det viser mig, at du hviler i dig selv, og at du står ved den du er. Det er virkelig sejt! Sådan skal du blive ved med at tænke, for du er værdifuld og smuk lige som du er ❤️

Det lyder som om, at det fylder meget for dig, at din papmor bliver klappet af, når hun taber sig og at hun ofte er på kur. Jeg kan godt forstå, at du synes at det er irriterende, og det er helt okay. Du skal huske, at selvom du oplever dette derhjemme, så er du god nok lige som du er. Jeg ved godt, at det kan være svært, men hvordan vil du have det med at fortælle din papmor om dine tanker? Hvis det er lettere at fortælle det til din far, kunne det også være en mulighed? Ved at fortælle dem det kan de blive bevidste om, at du synes det er irriterende, og måske det kan stoppe.

Hvis det fortsætter eller hvis det påvirker dig meget, når nogle fra din klasse driller dig med dine bumser på ryggen, så synes jeg du skal fortælle det til en lærer som du føler dig tryg ved. Det er virkelig ikke i orden, at der er nogen, der gør grin med det, og det kan en lærer hjælpe med at få stoppet. 

Du er dig, og det er sejt! ❤️

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit brev. Hvis du har flere tanker eller oplevelser, som du har lyst til at dele, så er du altid rigtig velkommen til at skrive ind til GirlTalks chatrådgivning. Der sidder søde kvinder klar til at chatte med dig om ligepræcis, hvad du har lyst til og brug for. 

Kæmpe kram

Maja ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre