Kære Sophia <3

Tusind tak for dit brev, det er virkelig sejt af dig at skrive, når noget er svært. Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls, når det føles som om du bliver holdt udenfor, især når du snart skal på lejrtur, hvor man jo helst vil hygge sig og være en del af fællesskabet.

Det gør rigtig ondt, når man har været uvenner med nogen, og det stadig fylder efter så lang tid. Det er helt normalt at få mange tanker, især når man er nervøs for, hvordan det hele skal gå. Og nogle gange kan tankerne komme til at larme så meget, at man næsten ikke kan glæde sig.

Du skriver, at det er én bestemt person, du ikke rigtig kan lide – og at I har været uvenner. Det er okay ikke at kunne lide alle, og det er også okay at have haft konflikter. Når du skal på lejrtur, kunne du måske stadig være sammen med dine andre veninder, eller så kunne det være at du kunne finde nogle nye at være sammen med? Er der måske én, der plejer at være sød og nem at snakke med, som du kunne være sammen med? 

Hvis det bliver svært på jeres lejrtur, og hvis du har lyst, kan du altid sige det til en voksen på turen - de er der nemlig også for at hjælpe med sådan noget.

Du fortjener at have en god lejrtur, og selvom det kan føles svært lige nu, så kan det godt blive en mega god lejr alligevel!

Knus Kirstine <3