"Jeg ved ikke om det er normalt at tænke sådan"
Hej girltalk ❤️
Min kæreste slog op med mig for 2 dage siden. Det blev jeg ret ked af. Her i dag sendte ham mig så en selfie og skrev "S" for streak på, men jeg ved at han ikke har streaks med nogen andre (udover mig, fordi vi bare plejede at snappe sammen hver dag).
Jeg tror vist han brugte ret lang tid på at tage den der snap, og han så da også godt ud.
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sende tilbage, fordi vi er jo lige slået op og sådan, så jeg endte med bare at sende en snap af min væg.
Jeg ved godt at jeg nok bare overtænker, men kan man godt blive ved med at snappe sin eks lige efter man er slået op? Og er det ondt af mig, at jeg gerne vil prøve at gøre ham jealou på en måde?
Jeg ved ikke om jeg vil tilbage med ham, men jeg vil bare godt have at han tænker på mig. Det lyder virkelig ledt når jeg læser det jeg selv skriver, men kan man ikke godt prøve at få ham til at fortryde, at han slog op? Jeg savner ham bare, og jeg ville også ønske at han savnede mig lidt. Får jeg ham mon til at savne mig ved straks at sende selfies tilbage til ham, eller måske ved at spille lidt "kostbar" og holde igen med at snappe ham?👀😬 Jeg føler mig virkelig ond når jeg skriver det her, og jeg ved ikke om det er normalt at tænke sådan.
Mange tak <3
GirlTalks svar
Hej kære Isa ❤️
Først og fremmest vil jeg sige mange tak for dit brev! Jeg synes det er mega sejt, at du skriver ind og deler dine tanker og dit spørgsmål. For det andet kan jeg godt forstå, at du er ret ked af, at dig og din eks-kæreste er gået fra hinanden - det er meget normalt og jeg kan også huske, hvor svært jeg synes det var, dengang jeg sidst havde hjertesorger.
Du skal vide, at der er mange piger, inklusiv mig selv, der har stået i samme situation som dig og har haft præcis de samme tanker, hvor man godt kunne tænke sig, at eks-kæresten blev jaloux og fortryder, at han har slået op. Så du er på ingen måde ond eller led for at tænke sådan. Jeg tænker, at det ofte handler om, at man er såret og samtidigt savner eks-kæresten, og derfor gerne vil have, at han tænker på én og måske savner én tilbage, som du også skriver. Det er helt okay og normalt at have det på den måde og tænke sådan, uanset om du vil have ham tilbage eller ej. Og jeg kan også forestille mig, at de følelser og tanker blot fylder endnu mere, når eks-kæresten så også begynder at snappe selfies.
Du spørger, om man godt kan blive ved med at snappe med sin eks lige efter man har slået op, og skriver i den forbindelse, at du måske overtænker. Jeg kan godt forstå, at du bliver lidt i tvivl om, hvad man kan/bør eller ikke kan/bør efter et brud og måske føler, at du overtænker det lidt. Men endnu en gang vil jeg forsikre dig om, at det er helt normalt at blive i tvivl om sådanne ting og at overtænke lidt ekstra i forbindelse med et break-up! Jeg tror, at mit bedste bud på et svar må være, at du skal gøre det, som du ville have det godt med ❤️ Du kan eventuelt prøve at forestille dig, hvad du ville svare en veninde, hvis hun stod i samme situation og spurgte dig, om det ville være okay at snappe med en eks og ønske, at han savnede hende og måske fortrød, at han havde slået op.
Jeg tror selv på, at det allerbedste man kan gøre efter et brud er at fokusere på sig selv og at have det godt. Nogle gange er det i sig selv også noget, der kan gøre en fyr jaloux, når han kan se, hvor godt man kan have det uden ham 😉
Jeg kommer også sådan til at tænke på, om du eventuelt har snakket med en veninde om dig og din eks-kærestes brud og de her tanker? 💗
Uanset hvad du gør, så hepper jeg på dig og sender dig evig god energi! Endnu engang tusind tak for dit brev og for at du vil dele dine tanker med os ❤️
Kæmpe knus,
Karoline 🌸
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler, jeg bliver nødt til at gemme mine følelser væk
-
Jeg skal snart på lejrtur, og jeg er bekymret for det
-
Jeg vil gerne passe ind - men mine veninder siger, jeg er for bleg og har for små bryster.
-
De tager mig med for at prøve bh’er - men jeg føler mig til grin
-
Jeg slår mig selv virkelig hårdt, og det hjælper. Men det er jo selvskade.
-
Ham jeg godt kan lide kigger slet ikke efter mig
-
Jeg hader, når min veninde lyver for mig
-
Jeg starter på gym efter sommerferien og selfølgelig glæder jeg mig, men jeg er også nervøs
-
Min bedste ven stoppede med at være min bedste ven - nu har hun kontaktet mig igen og vil være “venner”
-
Jeg synes det er svært med skolen
-
Jeg fik sådan lyst til at røre ved hendes bryster men gjorde det jo ikke..
-
Jeg føler ikke at min veninde tager mine følelser seriøst. Det gør mig ked af det.