Hej girltalk<3
Jeg vil gerne skriv og fortælle jer lidt om min familie
Jeg har en mor som jeg VIKRELIG elsker og hun betyder så meget for mig<3333

Så har jeg en far som jeg har det lidt stramt med. Jeg føler at han kan have en tendens til at have en dårlig attitude både over for mig og for min mor<3(jeg bliver virkelig sur når han gør det især over for min mor)
Jeg gør som regel ikke noget og det gør min mor hellere ikke når han opfører sig dårligt :(
Jeg gør ikke noget for jeg tror måske jeg er en smule bange for ham:( Han kan godt skælle RIGTIG meget ud og så tror jeg også man ville kalde mig meget konfliktsky?<3
Når jeg tænker over det er det egentligt sygt unfair at han er sur på både mig og min mor-for min mor er et af de bedste mennekser på jorden og alle mine veninder elsker hende også<3
Og alle andre voksen i mit liv ville ALRDIG skælle mig ud og være sådan over for mig <3Mine lærer er super søde mod mig og kunne aldrig drømme om at have den attitude i mod mig:((de er søde men jeg vil helst ikke dele det her med dem<3) Så jeg føler egentlig ikke jeg fortjener det:(. Jeg hjælper til, laver altid lektier og øver mig, snakker pænt til min forældre både foran og bag deres ryg(selvom det jo er lidt svært med min far), gør mig umage, prøver at være et godt menneske, have omsorg og ja bare være et godt menneske<3

Jeg har ALDRIG fortalt nogen om det, men på det seneste har jeg fået en god veninde som jeg har fortalt nogen af tingene til og hende stoler jeg på og er SÅ taknemmelig for<3
Jeg har også snakket med min mor og hun fortæller at hun ikke tager det op fordi hun ved at det bliver en lang diskussion og at det er nemmere ikke at tage den op-men det tror jeg vi begge er enige i er en dårlig måde at løse det på<3
Jeg har sådan fortalt hende en oplevelse hvor jeg havde grædt med min søskende, og hun var sådan at det ville hun fortælle ham(det ville jeg gerne have at hun gjorde<3)Men så gør hun det bare aldrig

Og det er nok egentlig det der her brev handler mest om.
Hvis min mor elsker mig hvorfor gør hun så ike noget?
For hans opførelse sårer jo mig:(
Jeg vil jo helst ikke tage den op med hende for ikke at gøre hende ked af det, så nu er jeg ked af det i stedet for<3

Jeg ville VIRKELIG ønske jeg havde modet til at selv tage den op med ham<3
Hvis det ikke er for besværligt kunne i så måske komme med en god måde jeg kunne gøre det på, hvor jeg for sagt det JEG vil og at han ikke bliver sur?<3

Jeg ved godt det er virkelig svært og I behøver ikke at svarer på det<333

De største krammere herfra<333