Skal man være tændt for at kunne få en tampon op?
Jeg bruger bind men har tænkt på at i nogen sammenhænge ku det være rart med tampon istedet for. Men har så forhørt mig hos nogen veninder og fået og vide at en tampon er svær og få op og man skal faktisk helst være tændt for at få den op. Er det rigtigt og skal man så faktisk sidde og ophidse sig for at bruge tampon? Kan godt være det er dumt spurt.
GirlTalks svar
Kære Sidsel <3
Tusinde tak for at skrive ind til os! Jeg vil gøre mit bedste for at svare på dit brev <3
Det er på ingen måde et dumt spørgsmål! <3 Jeg vil starte med at fortælle dig, at du ikke behøver at være tændt for at kunne bruge en tampon. Det er en misforståelse. Det, der kan gøre det lettere, er at være afslappet. Skeden er omgivet af muskler, og hvis man er nervøs eller spændt, kan man komme til at spænde, og så kan det føles sværere eller lidt ubehageligt.
Hvis du gerne vil prøve at bruge tamponer, kan det være en god idé at starte med en tampon med hylster (applikator), fordi hylstret hjælper dig med at føre tamponen på plads, så man ikke skal bruge fingrene. Man fører forsigtigt hylstret ind, holder på den nederste del og trykker den inderste del ind, så tamponen glider på plads. Derefter trækker man hylstret ud igen, så kun tamponen bliver siddende.
Det skal ikke gøre ondt! Hvis det føles ubehageligt, sidder den ofte ikke langt nok oppe. Når den sidder rigtigt, kan man som regel ikke mærke den <3
Mange oplever, at det kan være rigtig rart at bruge tamponer. Man føler sig ofte mere fri, især hvis man dyrker sport eller svømmer. En tampon opsuger blodet inde i kroppen, og det kan gøre, at man ikke behøver at være lige så bange for at bløde igennem på tøjet i løbet af dagen. Det kan give en større tryghed i hverdagen! <3
Husk, at det er helt op til dig, hvad du vælger! Bind og tamponer er begge helt normale løsninger, og det vigtigste er, at du bruger det, du føler dig mest tryg og godt tilpas med <3
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget <3 Du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har fået en kæreste, men det føles ikke rigtigt
-
Det bliver ofte mig der er “tredjehjul”, men så i dag var det for en gang skyld ikke mig
-
Hvad hvis han ikke synes jeg er pæn, sød eller sjov nok? Måske han kommer til at synes jeg er mærkelig?!
-
Jeg har ikke mistet min mødom endnu, og det synes jeg er så flovt og virkelig pinligt
-
Min lærer kigger meget på mig
-
Låsen til toiletdøren er gået i stykker, og mine brødre bliver ved med at komme ind. Hvad skal jeg gøre?
-
Jeg er så træt af at mit hoved aldrig bare er stille. Træt af at sammenligne mig. Træt af at føle mig forkert i min egen krop.
-
Jeg har overvejet om jeg har angst, men det føles også fjernt og jeg er bange for at sige det til nogen
-
Jeg har fået en svær depression og føler mig enormt ensom og fortabt i verden
-
Jeg er til piger, jeg vil bare gerne være normal
-
Der er opstået problemer i vores forhold, som jeg desværre er er skyld i.
-
Jeg føler mig rigtig udenfor. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.