Kære dig <3

Tak fordi du skriver ind og deler din oplevelse med os. Jeg er sikker på, at du hverken er den første eller sidste, der finder sig selv fanget i en sådan situation. Hos Girltalk er der plads til alle og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig i med dit dilemma.

Okay, det lyder som om, du står i en lidt rodet situation efter den tur i skoven. Det startede som en hyggelig dag med venner, men endte med noget, du slet ikke havde planlagt. Og nu sidder du med fortrydelse og en ven, der tror, I er mere end venner. Når du siger, du blev fanget i stemningen, fjernede dine underbukser og lod det ske, kan jeg til dels godt høre, hvorfor du føler, du dummet dig. Men lad mig sige det ligeud:  Du er 15, og det er helt normalt at blive fanget i et øjeblik, især med en ven, du har kendt så længe, og hvor stemningen føltes romantisk. Det betyder ikke, at du skal være kærester med ham eller at du skylder ham noget. Og det betyder heller ikke, at du er en, der “bare giver dig væk” – det tror jeg slet ikke, og det skal du endelig heller ikke tænke om dig selv! Det er okay, at du føler dig fanget i det dilemma. Det er en ærlig og menneskelig reaktion. Du er ikke forkert, og du har ikke gjort noget, du skal skamme dig over. Dine grænser er vigtige, og du har ret til at sige, hvad du vil – også selvom du sagde ja i øjeblikket.

Nu skriver han kæresteagtige beskeder, og du prøver at holde det køligt, men han fanger det ikke. Det lyder som om, I har brug for en klar og ærlig snak. Hvad med at sige noget i stil med: “Jeg synes, det var en fejl, at vi havde sex. Jeg holder rigtig meget af dig som en ven, og her lægger jeg vægt på ordet ven. For jeg er rigtig glad for netop vores venskab, og jeg håber virkelig ikke, at det her ødelægger det. Men jeg kan desværre ikke se os være mere end bare venner..."? Det kan føles svært og akavet, men det får sat en streg i sandet. Hvis det føles for vildt at sige ansigt til ansigt, kunne du sende en besked - på den måde får du sat ord på det, uden at det behøver at blive en stor konflikt. 

Jeg hører også, at du er bange for at miste ham som ven, og det er en ægte frygt. Men en rigtig ven respekterer dig, også når du sætter grænser. Hvis han ikke kan tage et nej, er det måske værd at tænke over, om han er den ven, du fortjener. Du skriver, at dine andre venner ikke aner, hvad der skete, og det er okay, hvis du vil holde det for dig selv. Men er der én ven, du stoler nok på til at dele lidt af det her med? Nogen, der kan lytte og bakke dig op? Selvom det ikke løser selve dilemmaet, kan det være rart ikke at stå helt alene med tankerne.

Du står i et svært dilemma, men du er ikke dum. Du fortjener at have venner, der ser og respekterer dig, og at føle dig tryg ved dig selv. Hvis du har lyst til at snakke mere om det her, kan du skrive til GirlTalks rådgivning – de er der for at lytte og hjælpe dig videre. Jeg hepper i hvert fald på dig!

Knus og kram,

Vivi <3