Hej girltalk,
Shit jeg føler jeg skriver meget til jer omkring kærlighed, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg har brug for alle de råd jeg kan få lige nu.

Sagen er den, at jeg er begyndt at synes en af mine venner på højskolen er lidt sød.
Det hele startede egentlig sidste semester i december 2024, hvor højskolen var på skitur.
Det begyndte allerede lidt at starte på bus turen på vej til Østrig. Jeg snakkede lidt med ham her, og tænkte faktisk at det vil ikke gøre mig noget hvis der skete noget mellem os, for han er jo meget sød. Jeg tænkte ikke mere over det, end denne tænke som lige hurtigt strejfet mig. Jeg havde nemlig et godt øje til en anden, som jeg var lidt mere fokuseret på.
Det sjove er at jeg altid søgte ham den første (Tobias) fordi jeg følte mig tryg ved ham. Han fik mig altid til at føle mig velkommen. Men jeg havde ikke lyst til at forelske mig i en ny, da jeg var så fokuseret på ham den anden. Så jeg slå det lidt hen, selvom mit hoved allerede havde en plan for sig.

Efter ski turen og hjemme på højskolen igen, indrømmer jeg så for mig selv, at jeg nok har et godt øje til Tobias, hvilket var skræmmende. Både fordi han er 5 år yngre end mig. Men også fordi det er en helt anden følelse end nogle af de andre. Jeg snakker meget godt med ham på højskolen den sidste tid, og jeg synes virkelig det er rart at snakke med ham.

I juleferien, skriver vi lidt frem og tilbage men ikke noget specielt.

Vi skal så starte på højskolen igen her i januar, og jeg er meget spændt på at se ham igen. Både for at se om mine følelser har ændret sig eller om de er det samme - de er det samme, vidst ikke så er jeg mere interesseret i ham nu.
Jeg har faktisk snakket overraskende meget med ham i de 2 uger her vi har gået på højskolen i det nye semester. Og han gør mig så tryg. Jeg føler virkelig han er mit safe place på de kaotiske dage på højskolen, men også bare når der er kaos inden i mit hoved.
Jeg har for nyligt skrevet at jeg føler mig tryg i hans selskab, og om det er okay jeg søger ham når det er, hvilket var helt okay med ham. Så det er jeg meget taknemlig for.

Jeg vil vildt gerne sige til ham hvordan jeg har det med ham, men shit jeg er bange for at ødelægge et venskab som betyder meget for mig. Jeg er bange for jeg vil miste mit safe pace, hvis jeg fortæller ham hvordan jeg har det.
Det er ikke fordi jeg har et godt øje til ham at jeg finder tryghed i ham, men mere fordi han minder om mig selv, og at jeg ikke føler jeg skal leve op til noget, når jeg er sammen med ham.
Det er en helt mærkelig følelse, og har aldrig følt det med nogle før - kun min eks kæreste, men ellers ikke.

Det ender jo nok med at jeg siger det til ham en dag, og gerne ansigt til ansigt. Men jeg er bare så skide bange for at miste ham som ven, fordi han gør mig så tryg.

Knus meget forvirret pige