Jeg er fuldstændig forgabt i min mandlige kollega.

Jeg er 15 år gammel og har haft alt for mange crushes, så jeg ville ikke ligefrem sig det er noget nyt. På det seneste har jeg været god til at udpege "lækre" folk på gaden, som så ender med at sidde fast i mit hoved resten af dagen, så jeg har ikke ligefrem haft et langvarigt crush/forelskelse for nyligt.
Dog har jeg spottet en kollega fra en anden afdeling end min (kasselinjen), jeg arbejder i bageren og nogle gange når vi har det presset kommer han op fra kassen og hjælper til med kunder. Inden han begyndte på det havde jeg ikke rigtig tænkt over ham, jo jeg havde set ham et par gange, men jeg kendte ikke engang hans navn.

Det var ikke før min nye kvindelige kollega startede at han begyndte at komme op og hjælpe. Jeg blev lidt mistænkelig over hans handlinger vedrørende hende. Det eneste tidspunkt han snakkede til mig var når det handlede om hende og hendes helbred. Jeg vidste ikke noget med sikkerhed,men i mit hoved vidste jeg godt at han var skudt i hende.

Det var først da jeg indså det at jeg lissom tænkte over mine egne følelser. Jeg kan tit tænke ej hvorfor ham, men her kan jeg ikke finde noget negativt. Vi minder sygt meget om hinanden, men samtidig er vi også så forskellige. Jeg har ikke haft det sådan overfor en anden person siden en af mine bedstevenner, så det siger alt.

Min anden kollega har nu sagt det direkte til mig at han er vild med hende. Og nu er jeg altid spændt på at se ham når jeg møder ind, men samtidig også bange, for jeg føler det bliver værre hver gang jeg ser ham, bare den time jeg stod med ham i dag havde jeg lyst til at bryde sammen. Jeg ville ønske jeg kunne give slip og bare sige jeg ikke føler noget, når jeg tydeligvis gør.

Jeg skriver for at få lettet mit bryst, og for muligvis at få noget hjælp til at håndtere mine følelser.

Kh. En meget forvirret pige