Jeg ville ønske jeg kunne give slip og bare sige jeg ikke føler noget, når jeg tydeligvis gør
Jeg er fuldstændig forgabt i min mandlige kollega.
Jeg er 15 år gammel og har haft alt for mange crushes, så jeg ville ikke ligefrem sig det er noget nyt. På det seneste har jeg været god til at udpege "lækre" folk på gaden, som så ender med at sidde fast i mit hoved resten af dagen, så jeg har ikke ligefrem haft et langvarigt crush/forelskelse for nyligt.
Dog har jeg spottet en kollega fra en anden afdeling end min (kasselinjen), jeg arbejder i bageren og nogle gange når vi har det presset kommer han op fra kassen og hjælper til med kunder. Inden han begyndte på det havde jeg ikke rigtig tænkt over ham, jo jeg havde set ham et par gange, men jeg kendte ikke engang hans navn.
Det var ikke før min nye kvindelige kollega startede at han begyndte at komme op og hjælpe. Jeg blev lidt mistænkelig over hans handlinger vedrørende hende. Det eneste tidspunkt han snakkede til mig var når det handlede om hende og hendes helbred. Jeg vidste ikke noget med sikkerhed,men i mit hoved vidste jeg godt at han var skudt i hende.
Det var først da jeg indså det at jeg lissom tænkte over mine egne følelser. Jeg kan tit tænke ej hvorfor ham, men her kan jeg ikke finde noget negativt. Vi minder sygt meget om hinanden, men samtidig er vi også så forskellige. Jeg har ikke haft det sådan overfor en anden person siden en af mine bedstevenner, så det siger alt.
Min anden kollega har nu sagt det direkte til mig at han er vild med hende. Og nu er jeg altid spændt på at se ham når jeg møder ind, men samtidig også bange, for jeg føler det bliver værre hver gang jeg ser ham, bare den time jeg stod med ham i dag havde jeg lyst til at bryde sammen. Jeg ville ønske jeg kunne give slip og bare sige jeg ikke føler noget, når jeg tydeligvis gør.
Jeg skriver for at få lettet mit bryst, og for muligvis at få noget hjælp til at håndtere mine følelser.
Kh. En meget forvirret pige
GirlTalks svar
Kære forvirrede pige <3
Tak fordi du skriver ind til os. Det lyder virkelig hårdt, og det giver så meget mening, at du føler dig forvirret, ked af det og helt fyldt op indeni.
Forelskelser kan være noget af det bedste, men også noget af det værste, når man ikke får det som man ønsker…
Det lyder som en virkelig ærgerlig situation du er havnet i, og det lyder som om, at det der gør ekstra ondt er, at du langsomt er blevet opmærksom på dine følelser, at han er vild med en anden og at du stadig skal se ham på arbejde. Jeg forstår virkelig godt, at det kan være svært at skulle arbejde sammen med ham, og at du bare kan have lyst til at bryde sammen.
Her er der nogle råd du måske kan bruge til at håndtere dine følelser. Dine følelser kan du ikke slukke for, men måske du kan gøre noget for, at gøre dem mindre overvældende:
-
Prøv at minde dig selv om sandheden: Han er vild med en anden. Det betyder ikke at du ikke er god nok, det handler om hans følelser.
-
Giv dine følelser plads - uden at fodre dem. Det er okay at være ked af det. Men prøv ikke at fantasere for meget om “hvad nu hvis”, for det kan gøre det sværere.
-
Skru ned for kontakten, hvis du kan. For at komme sig over en forelskelse har hjertet og hovedet brug for en pause.
-
Tal med nogen, du stoler på om det, ligesom du gør nu. At sige det højt kan gøre, at det ikke fylder helt så meget indeni.
At give slip tager tid. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men tiden skal nok arbejde for dig. <3
Et stort, varmt kram til dig, du skal nok komme ud på den anden side!
Knus Kirstine <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg gad virkelig godt at få nye veninder, men jeg ved bare ikke hvordan eller hvor.
-
Skal man være tændt for at kunne få en tampon op?
-
Jeg har lige haft mit første kys, og det var så akavet
-
Min kæreste vil gerne i seng med mig. Hvad skal jeg gøre?
-
Jeg er rigtig usikker på min krop, og jeg ved ikke, hvordan jeg får det til at forsvinde
-
Mange af de andre piger fra klassen har allerede fået deres menstruation, men det har jeg ikke
-
Jeg har noget kørende med en dreng, men nu er de følelser helt forsvundet
-
Jeg har så i dag skrevet til ham og spurgt om vi var done, vi ender med at “aftale” at vi bare er venner
-
Jeg føler mig ikke på bølgelængde med dem, jeg går i klasse med
-
Jeg kan kun lide én fra min vennegruppe, men hun vil ikke bare være os to
-
Min første menstruation
-
Jeg vil gerne have flere venner og jeg kæmper, men den ene pige gør livet surt for mig og vender de andres meninger