Det svier når jeg tisser efter sex
Hej girltalk
Jeg er en pige på 16, der for 4 måneder siden begyndte på p-piller. Da jeg dermed også var beskyttet mod at blive gravid, så prøvede min kæreste og jeg at have sex uden kondom. Det var virkelig rart, og han følte sig heller ikke lige så klemt.
Dog så har jeg oplevet noget, der går mig virkelig meget på. Hver evig eneste gang han får udløsning inde i mig, så svier det, når jeg så går på toilettet og tisser bagefter. Det svier så ufatteligt meget, og det er KUN når jeg tisser, og han får udløsning inde i mig. Jeg har overvejet om han fremover skal prøve at komme uden for mit område, men det giver en nær kontakt, når det ligesom hele foregår sammen.
Det går mig bare meget på. Jeg har overvejet om det kunne være en sexsygdom, men han er blevet testet og jeg har ikke været sammen med andre.
Jeg vil bare høre om det er normalt, at det skal svie så meget? Og hvis, kan jeg så gøre noget, for at mildne det? Kan jeg lade være med at gå på toilet, eller vil selve sæden så bare blive ved med at give ubehag derinde? For det er KUN når jeg tisser?
Jeg håber I kan hjælpe:)
Mange hilsner Sof
GirlTalks svar
Kære Sof
Tak fordi du skriver herind. Og tillykke med at du har fundet en sød kæreste.
Sex skal være en dejlig oplevelse og jeg kan godt forstå din frustration over, at det gør så ondt at tisse bagefter. Det kan der være flere forskellige forklaringer på:
· Du skriver, at det kun svier når din kæreste får udløsning indeni dig. pH værdien i sæd og skeden er forskellig: miljøet inde i skeden er ’surt’, hvilket betyder at det har en lav pH værdi så dårlige bakterier ikke kan trives derinde. Sæd har en derimod en ’basisk’ pH værdi, som kan forstyrre miljøet i skeden og det kan godt føre til en sviende og brændende fornemmelse. Din krop kan sagtens vænne sig til, at pH værdien forstyrres, men det er godt at være opmærksom på vedvarende gener.
· Under sex kan der komme bakterier op i urinrøret og blæren, som kan føre til blærebetændelse og smerter, når man tisser. Derfor er det er rigtig god ide at gå ud og tisse efter sex og ikke vente med det. Hvis det ikke afbryder den gode stemning for megetJ kan du drikke et stort glas vand inden samleje. Det gør, at urinen i blæren ikke er alt for koncentreret, når du tisser bagefter.
· I kan også tænke på at huske hygiejne og vaske jer godt både før og efter sex for at undgå for mange bakterier.
· Området omkring skedeåbningen og urinrøret kan let blive irriteret under samleje og når urin ’rammer’ det ømme område kan det svie lidt. Hvis skeden er lidt tør kan der være større risiko for, at man får små rifter, som kan svie og genere efter sex. Du kan overveje at bruge noget intimgel for at se, om at det afhjælper problemet.
Hvis det bliver ved med at gøre ondt, når du tisser efter samleje synes jeg, det ville være en god ide at se din læge og få det tjekket, også selv om din kæreste er blevet testet for kønssygdomme. Der kan være andre grunde til, at det generer og det er altid godt at være på den sikre side.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Kærlige hilsner
Alexia, GirlTalk
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har lige fået min menstruation, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
-
Jeg er med i en pigegruppe på min skole, og vi har altid været ret tætte, men på det sidste føler jeg mig virkelig udenfor
-
Jeg onanere med min pude, og tror min mor har opdaget det
-
Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg kun en mega overvægtig pige. Hva ska jeg gøre?
-
Jeg siger jo, at jeg elsker min far - men det gør jeg bare ikke
-
Jeg mærker misundelse fra min venindegruppe - hvad gør jeg?
-
Skyldfølelse viser, at du har hjertet med dig
-
Mine forældre har besluttet, at jeg skal skifte skole, men jeg har ikke lyst.
-
Som sagt er jeg jo nok ikke lige hendes tætteste veninde, og jeg ved ikke, om jeg bare skal blande mig uden om
-
Jeg har et crush på en fyr fra min klasse
-
Min veninde har en spiseforstyrrelse og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende
-
Tvivl og tanker om seksualitet