Jeg er trans, og er i tvivl om hvornår jeg skal dele det med den fyr jeg kan lide, og med min klasse
Jeg er Trans, og lige nu er jeg lige på kanten af skabet (håber i forstår metaforen). Jeg er født pige, men jeg identificere mig som non binær. Ironisk nok, skriver jeg nu et brev ind til 'pigetanker', men jeg er desperat okay. Jeg er relativt maskulin, og har lidt samme mindset som en fyr, piger er dramatiske, og 'crushes' er feminint (no offense). Sammentidigt, kan jeg lide en dreng (jeg er omniseksuel, det går ind under kategorien biseksuel), og jeg tør ikke komme ud til ham, for jeg føler langsomt han er ved at udvikle følelser for mig, og jeg vil ikke ødelægge det der (muligvis) er mellem os. Men sammentidigt vil jeg ikke skjule hvem jeg er, det er ikke fair, for nogen af os. Jeg er heller ikke ude til mine forældre, men i dag hængte jeg et pride flag i vinduet på mit værelse (i anledning af pride month) og jeg har planlagt at komme ud til dem hvis de spørger ind til det. Men det har de ikke gjordt endnu. I dag skiftede jeg også baggrunden på min skole computer til et pride flag, og alle der sidder tæt på mig i klassen vil nu kunne se det når jeg åbner min computer. Det er også fint nok da jeg alligevel skal komme ud til dem på et tidspunkt. Jeg har sagt til 3 personer i min klasse at jeg er trans og omni. Og nu går der rygter om at jeg har en hemmelighed, men det er jo ikke rigtigt en hemmelighed, jeg har bare ikke haft anledningen til at sige det til nogen. Og nu tigger alle om at høre min 'hemmelighed', og det gør lidt at jeg ikke har lyst til at komme ud til dem.
Ja, det hele er lidt et rod. Men sådan er det nu bare. Det her var mine 'pigetanker'. Håber nogen kan relatere eller bare give deres indblik.
KH Anonym
GirlTalks svar
Kære dig
Mange tak for dit brev til pigetanker. Jeg er meget glad for, at du skriver til os, selvom du måske føler, at det er lidt ironisk.
Jeg kan godt forstå, at du føler, det hele er lidt noget rod, og at du har brug for at lufte dine tanker - det synes jeg er meget modigt gjort af dig. Jeg synes også, at det er mega fedt, at du har skiftet baggrunden på din computer til et pride flag, og også har hængt et pride flag i dit vindue!
Du skriver, at du er bange for at komme ud til den dreng, du kan lide, fordi du er bange for, at komme til at ødelægge noget i mellem jer. Jeg kan sagtens forstå dine tanker, og din frygt for det, især når du er glad for ham! Det er helt naturligt at have den frygt, fordi det jo er en person, som nok er vigtig for dig. Når det er sagt, så er der mange gode måder, du kan fortælle ham om dine følelser på, hvis det er det du gerne vil. Du kan for eksempel starte med at spørge ham ind til, hvad han egentlig synes om pride, og hvis du så mærker, at det føles okay at fortælle ham om dine følelser, kan du gøre det i den forbindelse. Og hvis det ikke føles rigtigt, så kan du måske starte med at fortælle ham, at du er trans, nonbinær og omniseksual, og se hans reaktion, før du eventuelt fortæller om dine følelser for ham?
Det er blot én måde, du kan overveje at gøre det på. Du skriver også, at du ikke synes det er fair for nogen af jer, at 'skjule' hvem du er. Jeg kan godt forstå, at du tænker sådan, og det synes jeg er virkelig betænksomt af dig! Dog får jeg lyst til at sige til dig, at du ikke skylder nogen at dele noget om dig selv, før DU er klar og har lyst til det. Så, mit råd til dig er at mærke efter, hvornår det føles trygt for dig at dele <3
I forhold til de rygter der går om, at du har en hemmelighed, vil jeg faktisk give dig lidt det samme råd - du skylder ikke nogen, at dele noget om dig selv, før du er klar til det, og har lyst til det. Jeg håber derfor også, at du her vil mærke efter, hvornår det føles rigtigt for dig.
Hvis du gerne vil vente lidt med at dele med din klasse, så er det helt okay! Og det er også helt okay, ikke at dele med dem alle sammen på én gang, men at tage det lidt ad gangen, som du har lyst til. Hvis nogle så spørger dig om du har en hemmelighed, kan du eventuelt bare svare, at det har du ikke - du behøver ikke svare mere end det, eller hvad du end har lyst til at svare. Hvis man ignorerer rygter, og de ikke får noget 'nyt' information at gro på, så forsvinder de ofte af sig selv, er min oplevelse.
Jeg får igen lyst til at fortælle dig, at jeg synes du lyder meget modig, og som en person der står ved sig selv - det er virkelig, virkelig sejt! Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar til noget - ellers er du altid meget velkommen til at skrive til os igen.
Kh.
Lisa
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg får det virkelig virkelig dårligt, når jeg skal have mens. Jeg føler mig som verdens værste person, som bare er spild af plads. Er det normalt?
-
Jeg laver selvskade og føler ikke jeg har nogen venner
-
Og nu ser jeg ikke andet end ham, og han fylder som en tåge i mit sind
-
Jeg bliver altid så pinlig, når jeg er sammen med min kæreste
-
Er det mig, som er problemet, eller er det bare de drenge, jeg har været sammen med, som er utrolig seksuelle?
-
Jeg har ikke fået menstruation eller bryster endnu, og det gør mig usikker
-
Hvornår er det for tidligt at onanere?
-
Jeg har prøvet at barbere mig, men jeg synes det er svært, og jeg ved ikke om, jeg gør det rigtigt
-
Jeg er bare ked af at folk gør grin med noget, jeg ikke selv kan gøre for
-
En sød dreng er begyndt med at rive - hvad synes I, jeg skal sige til ham, så han stopper?
-
Mine veninder taler om sex hele tiden
-
Min veninde gør mig ofte ked af det, og giver mig en følelse af, at være udenfor