Partnerskaber for trivsel

Et partnerskab med GirlTalk giver jeres virksomhed mulighed for at styrke piger og unge kvinders trivsel og samtidig få adgang til GirlTalks viden om deres liv, forventninger og udfordringer. 

Vi tror på partnerskaber, der skaber værdi for virksomheden, for GirlTalk og vigtigst af alt for de piger og unge kvinder, vi sammen arbejder for at styrke. 

Skal vi gøre en forskel sammen?

Mathilde Berg Holkenfeldt Behrendt
Strategic Partnerships Lead

mathilde.behrendt@girltalk.dk

0%
af kvinder mellem 16 og 24 år har en høj score på stressskalaen.
0%
af kvinder mellem 16 og 24 år føler sig ensomme.
0%
af kvinder mellem 16 og 24 år har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer.

Samarbejder, der tager afsæt i jer

Det kan være et længerevarende partnerskab, en kampagne eller aktivering, hvor jeres brand og GirlTalks målgruppe mødes naturligt. Det kan også være et skræddersyet forløb, hvor vi bringer vores viden om unge kvinder i spil i forhold til trivsel, ledelse og fastholdelse. 

Fælles er, at vi udvikler samarbejdet sammen og med et klart blik for, hvad det skal skabe for jeres virksomhed og for piger og unge kvinder. 

Partnerskaber for trivsel

Se eksempler på, hvordan vi sammen med virksomheder og organisationer omsætter fælles værdier til konkrete initiativer, der styrker piger og unge kvinders trivsel.

Libresse

Libresse og GirlTalk har gennem flere år samarbejdet om at bryde tabuer og give piger og unge kvinder tryg og letforståelig viden om krop, pubertet og menstruation. Gennem kampagner, digitale guides og undervisningsmateriale har partnerskabet nået unge både online og på skoler i hele Danmark.

Vi er meget glade for samarbejdet med GirlTalk. GirlTalk laver et fantastisk arbejde, som vi ønsker at bakke op om. Hos Libresse arbejder vi meget med at bryde tabuer omkring menstruation, og sammen med GirlTalk ønsker vi at støtte og hjælpe unge piger med alle de spørgsmål, der opstår under puberteten.
- Oda Mustorp, Brand Manager for Libresse

Matas

Matas og GirlTalk samarbejder om at styrke selvværd, selvomsorg og mental trivsel blandt piger og unge kvinder. Gennem donationer af Club Matas-point, oplysende indhold og andre initiativer har Matas’ kunder været med til at indsamle flere hundrede tusinde kroner til GirlTalks arbejde.

 

Jo større eksponering man har, jo større ansvar har man. I Matas har vi et ansvar for at facilitere en debat om unges selvværd og i særdeleshed med den udvikling vi ser vores samfund, og her kan jeg ikke forestille mig at samarbejde med en bedre ekspert end GirlTalk.
- Rikke Hyldsberg Søgaard, Head of Marketing, Brand and Content, Matas A/S

Odense Håndbold

Odense Håndbold og GirlTalk står sammen mod perfekthedskultur og forventningspres i sports- og foreningslivet. Med initiativet #TimeoutForPiger skaber samarbejdet opmærksomhed, samtaler og tryggere fællesskaber gennem rollemodeller, events, oplæg og workshops.

Vi er utroligt glade for samarbejdet med GirlTalk. Som en af Danmarks førende kvindesportsklubber ønsker vi at bruge vores spilleres stemmer til at styrke piger og unge kvinders trivsel. Samarbejdet skaber samtidig værdi for vores forretning og anerkendelse i det fynske erhvervsliv.
- Lasse Honoré, adm. direktør for Odense Håndbold

Unges trivsel er en investering i fremtidens arbejdsstyrke

Unges trivsel er ikke kun en vigtig samfundsopgave. Det er en forudsætning for, at vi lykkes med at få næste generation godt ind på arbejdsmarkedet. Og får dem til at blive. 

I GirlTalk møder vi piger og unge kvinder gennem flere faser af livet. Fra teenageårene, hvor selvværd, relationer og forventninger formes, til uddannelse og de første år på arbejdsmarkedet. Samtidig arbejder vi med de forældre og voksne, der står omkring dem. 

Det giver GirlTalk en særlig viden om den generation, som virksomheder både skal kunne forstå, tiltrække og fastholde. 

Trivsel stopper ikke ved døren til arbejdspladsen

Mange unge kvinder går ind i arbejdslivet med ambitioner og lyst til at bidrage, men nogle tager også et stort pres med sig. Tvivl på egne evner, frygt for at fejle og høje forventninger til sig selv forsvinder ikke, når man får sit første job. 

Det stiller nye krav til ledelse og arbejdsplads. Tydelige forventninger, god feedback og stærke fællesskaber kan have betydning for, om unge får en god start på arbejdslivet og har lyst til at blive. 

For virksomheder handler unges trivsel derfor ikke kun om samfundsansvar. Det handler også om fremtidens medarbejdere. 

Foredrag for virksomheder

Trivsel er et spørgsmål om konkurrenceevne. For medarbejdere der har det godt, gør det godt.

Unge stiller nye krav til arbejdspladsen: mening, etik, feedback og at blive set som hele mennesker. Samtidig er mangel på kvalificeret arbejdskraft en vækstbarriere.

Med afsæt i vores mangeårige erfaring tilbyder vi foredrag og workshops, der giver virksomheder og ledere viden og konkrete værktøjer til at tiltrække og fastholde unge medarbejdere.

Foredraget tilpasses jeres behov og afholdes i hele landet af ansatte fra GirlTalks sekretariat.

Kontakt: mathilde.behrendt@girltalk.dk 
Oplys gerne lokation, antal deltagere og ønsket dato.

Vil I bare gerne støtte?

Etiske retningslinjer

GirlTalks etiske retningslinjer for partnerskaber eller samarbejde med private virksomheder kan læses her.