Hver gang jeg får menstruation, føler jeg en dyb tomhed i kroppen
Hver gang jeg får menstruation, føle jeg en dyb tomhed i kroppen, og jeg er konstant ked af det. det er som om, at mit hjerte gør ondt, som om, at det prøver at slippe ud af min krop. jeg er ellers en meget positiv person normalt, men når jeg har min mens, bliver alt min energi og humør bare suget ud af kroppen på mig. og jeg har bare en konstant følelse af ensomhed og ubehag og en generelt følelse af bare ked af det-hed. jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre, for det sker både dagene op til, imens jeg har min mens, men også dagene efter. jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre, fordi, jeg hader virkeligt at have det på den her måde.
GirlTalks svar
Kære V
Tusind tak for dit brev og for at dele dine tanker med mig ❤ Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Det kommer til at ligge her op hjemmesiden, så du altid kan gå tilbage og læse det igen, hvis du skulle have brug for det.
Mange oplever både fysiske og følelsesmæssige forandringer i forbindelse med menstruation. Det, som du beskriver til mig med tomhed, og hvordan energien bliver suget ud af din krop, er nok forbundet til de hormoner, som du har i kroppen. I forbindelse med at vi får vores menstruation, så sker der nemlig nogle udsving. Det er meget naturligt, men det kan føles meget overvældende, når de negative følelser rammer på den måde.
Hormonelle ændringer kan påvirke både humør og energiniveau, og jeg har også skrevet med andre piger, der føler sig mere sårbare, triste eller tomme i perioden op til eller under menstruationen. Det er helt okay at føle sig på den måde, men det betyder ikke, at du skal stå alene med det ❤
Der er flere måder at håndtere den følelse af tomhed på. Det kan hjælpe at prøve at tage små pauser for dig selv og give dig lov til at hvile og få ro på. Hvis du mærker, at følelserne bliver rigtig svære, kan det være en idé at tale med en veninde, du stoler på, så du ikke skal stå helt alene med den her tomhed. Det kan også være en god idé at holde øje med din cyklus og prøve at finde mønstre, så du bedre kan forberede dig på, hvornår disse følelser kan opstå, og så du måske kan planlægge lidt efter, at nu skal du være ekstra selvkærlig 🥰
Jeg vil gerne opfordre dig til at være ekstra kærlig og tålmodig med dig selv i denne tid. Din krop og sind har brug for omsorg, især når du mærker sådan en tomhed. Husk, at det er okay at have svære dage, og det er okay at finde nogen, som man kan læne sig op ad, så man ikke er helt alene med det.
Kærlig hilsen,
Katrine
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Selvfølgelig har jeg da også et lille crush på ham. Okay “lille” var vel en underdrivelse
-
Jeg har forelsket mig i en dreng, som jeg ikke kender og har kontakt til længere
-
Det giver bare ikke mening, fordi han flirter og sender hjerter til mig, så jeg forstår ikke, hvordan jeg finder ud af, om han skriver med en anden
-
På mange måder føles det ikke naturligt for mig at være en pige, men samtidigt føler jeg stadig, at jeg er en
-
Mine bryster er store
-
Jeg savner den gamle ham – ham der gad mig
-
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det normalt igen
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk