Kære kære dig, 

Tusind tak fordi du har lyst og mod til at dele din situation og tanker med os her i Girltalk, det er vi meget beæret over <3 Jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig et svar, som du kan bruge til noget <3 

Som det første vil jeg gerne sige, hvor absolut ked af det jeg er over det, som du har oplevet, hvor er det en hjerteskærende situation du beskriver <3 Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig det største kram <3 Jeg kan så godt forstå, at du bagefter står og tvivler på dig selv, hvad ellers skal man tolke af sådan en situation, når man står i momentet <3 

Men jeg vil gerne pointere, at problemet ligger hos drengen og absolut ikke hos dig! <3 Tænk af drengen er så tankeløs og respektløs, at han ikke engang kan give dig en bedre forklaring eller i det mindste lade dig få tøj på inden <3 Hvor må han have det dårligt over sin opførsel. Selvfølgelig skal han ikke presses, hvis han ikke havde lyst mere, men der er så så så mange andre måder at takle den situation på, og han valgte en af de værste. Uanset om du havde set totalt anderledes ud, og uanset situationen, så fortjener du at blive behandlet ordentligt - og det er jeg så ked af ikke skete for dig <3 

Jeg tænker, at du måske ikke er en person som bare er nøgen, når du får chancen, og derfor kan jeg virkelig godt forstå, at det må have været det ypperste for dig at være nøgen overfor ham. Det siges, at tøj fungerer som en slags rustning for at passe på os selv, og derfor når man ikke har tøj på, så er man det mest nøgen man overhovedet kan være; man har intet til at tage i mod det der kommer med en. Derfor kan jeg virkelig også godt forstå, at situationen måske har ramt endnu mere <3  

Du skriver selv, at du måske er grå og leverpostejs-agtig men, at man ikke får kvalme af at se på dig - og det er jeg helt sikkert på, at du har så ret i! <3 Vi er jo ofte vores egne værste kritikkere, og derfor kan jeg kun forestille mig, at du må være endnu mere smuk end du selv beskriver - man behøver absolut ikke være supermodel-agtig for at være smuk <3 

Du skriver, at du ikke helt ved, hvad du skal gøre, hvis du møder drengen igen, og det kan jeg godt forstå, at du går og tænker lidt over <3 Min første indskydelse er faktisk at bare lade ham være; du har absolut intet gjort galt, og det er jo egentlig ham der burde være pinligberørt over hans opførsel. Jeg ved godt, at det kan virke nemt for mig at sige og, at det slet ikke føles så nemt bare at gøre, men hvis man indser at problemet ikke er dig, men ham, så kan det være, at det faktisk er lidt lettere <3 Måske du har mod på bare at vende den anden kind til? <3

Jeg tænker lidt på, om du mon har delt, det er skete med nogle; måske en ven, veninde, eller en helt tredje? <3 Jeg tænker helt sikkert, at du vil blive mødt med søde ord og et kram, for rigtig mange kan sætte sig ind i situationen, og de følelser der er indblandet <3 Ofte når vi deler med andre, især hvis de kender én i forvejen, så kan det afhjælpe lidt af de katastrofe tanker, man kan rende rundt med <3 

Jeg er så beæret over, at jeg har fået lov til at, måske, hjælpe dig i din situation, og jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget <3 Jeg krydser fingre for, at du finder selvværdet igen, og at du kan finde en ro i tanken om måske at møde ham igen. 

Du er altid velkommen til at skrive ind igen, hvis du får brug for os <3 Du kan både kontakte os i vores chatrådgivning eller her i brevkassen. Vi vil rigtig gerne lytte og give råd <3

Kæmpe kram, Mille <3