Skriv med os nu
Skriv et brev
Trine, 19 år
29. september 2025

Mine strækmærker er min største usikkerhed

Syn på krop

Jeg har altid synes at jeg var for stor og særligt haft det svært med min mave. Når jeg ser billeder af mig selv som yngre kan jeg se, hvor tynd jeg var samtidig med at jeg kan huske hvor anstrengt et forhold jeg havde til min krop. Jeg fik mine første strækmærker på lårene da jeg var 13, hvilket jeg synes var svært, da jeg var tynd og altid har forbundet det med at være overvægtig eller tage på. Siden da har jeg fået flere og flere og det er min største usikkerhed. Jeg har på lår, hofter, bryster, baller og ryg/side. Jeg får stadig flere og flere og bliver ked af det, hver gang jeg skifter tøj og når jeg kan se dem hver gang jeg sidder på toilettet. Jeg har det særligt svært ved tanken om at de jo er der forevigt og at jeg ikke synes det er pænt og bare drømmer om en krop uden. Derudover har jeg stadig et dårligt forhold til min krop og har fået et anstrengt forhold til mad, hvor jeg konstant tænker på kalorier og jeg er begyndt at træne 5 gange om ugen og sætte regler for at jeg kun må spise slik 1 gang om ugen.

GirlTalks svar

Kære Trine <3

Tusinde tak for dit meget fine og sårbare brev! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser, hvordan du har det med din krop – og hvor meget det fylder i dine tanker og i din hverdag. Men jeg vil også sige: hvor er det stærkt, at du sætter ord på det og skriver ind til os! Det kræver virkelig meget styrke <3

Det, du beskriver, er desværre noget rigtig mange - især unge - kæmper med: følelsen af ikke at være "god nok", "tynd nok" eller "pæn nok". Og det kan sætte sig dybt i én, især når man – som dig – har haft det svært med sin krop i lang tid! 

Du skriver, at du altid har syntes, du var for stor, men at du nu – når du ser billeder fra dengang – kan se, at du faktisk var tynd. Det siger noget meget vigtigt: At det ikke handler om din krop, men om hvordan du ser på din krop! <3

Strækmærker

Du skal vide, at strækmærker er helt normale – og noget, rigtig mange får, uanset hvordan deres krop ser ud. De kommer, når kroppen vokser hurtigt, og det kan ske i puberteten, ved vægtøgning, vægttab, styrketræning, graviditet og meget andet. De siger ikke noget som helst om din værdi eller sundhed – kun at din krop har udviklet sig <3

Jeg forstår virkelig godt, at det kan være svært, når du kigger på dig selv og ikke føler, det du ser, er “pænt”. Men prøv at huske: strækmærker er ikke en fejl – de er en del af mange menneskers kroppe. Du er ikke alene, og du er ikke forkert! <3

Mad og træning

Du nævner, at du tænker meget på kalorier, træner 5 gange om ugen og har lavet regler for dig selv omkring slik. Det lyder som om, det ikke længere kun handler om sundhed – men også om kontrol og bekymringer. Det kan være et tegn på, at dit forhold til mad og motion er blevet anstrengt. Når mad og træning begynder at føles som noget, man skal gøre for at "fortjene" at have det godt med sig selv, så er det tid til at stoppe op og spørge: Hvorfor gør jeg det her – og hvordan har jeg det egentlig med mig selv lige nu?

Du fortjener at have det godt – ikke bare med din krop, men også i din krop. Du fortjener at spise uden dårlig samvittighed, at bevæge dig fordi det føles godt, og at kunne kigge på dig selv med mildere øjne! <3

Hvis du har mod på det, er det altid en god idé at få åbnet sit hjerte og delt sine tanker og bekymringer med nogen. Det kunne f.eks. være din mor, en veninde eller en anden du føler dig tryg ved. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, men det hjælper!<3 Og husk at du altid er mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3

Du er IKKE forkert. Du er IKKE alene. Og du er MEGET mere end din krop. Du er modig, reflekteret og fortjener at føle dig tryg og fri – også i din egen krop <3

Jeg sender dig et kæmpe kram
- Julie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre