Jeg overtænker virkelig meget og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det til at stoppe.
Jeg overtænker virkelig meget og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det til at stoppe. Jeg tørre ikke at sige det til nogle af mine venner da jeg ikke er og aldrig rigtig har været tæt med nogle fra min klasse, jeg ved heller ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre da jeg ikke ville gøre dem bekymret og jeg er lidt utryg ved det, jeg vil heller ikke have min søskende for det af hvide da det ikke rigtig kommer dem ved og så er jeg vælg også bange for min lille søster siger det til nogle fra min klasse. Men jeg vil gerne til psykolog og få hjælp der men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre så de kan hjælpe mig med at finde en psykolog
hvorfor jeg føler mig utryg:
Jeg føler mig utryg fordi mine forældre har et temperament de ikke er vild gode til at styre, der er også en ret negativ stemning i vores hus nogle gange og mine forældre råber os meget af min lille søster til det punkt hun begynder at græde (hun er ret ustyrlig og lytter ikke efter men jeg vil bare heller ikke have at hun græder eller at det går ud over mig når de er sure)
please hjælp mig med hvordan jeg skal åbne op til mine forældre
GirlTalks svar
Kære Stefanie
Tusind tak for dit fine og ærlige brev<3 Jeg er sikker på, at der sidder rigtig mange som kan genkende det du beskriver.
Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder virkelig hårdt, at du ikke føler du kan gå til nogen med dine følelser og tanker - godt du skriver ind til os<3 Alle har brug for at få lettet tankerne til nogen, og jeg synes helt sikkert at du skal snakke med nogen omkring dig om det, uanset hvem det er<3 Det er helt normalt at komme til at overtænke, og det er der som udgangspunkt intet i vejen med, men det kan tage overhånd, og der kan det hjælpe at snakke med en professionel, så man kan lære at få styr på alle tankerne<3 Indtil da, kunne du måske prøve at skrive dine tanker og bekymringer ned, så de ikke behøver fylde så meget i hovedet altid - det kan i hvert fald hjælpe mig når jeg i perioder tænker for meget<3
Det er helt okay og naturligt, at det kan være svært at åbne op overfor ens forældre - og især hvis man kan være bekymret for reaktionen hos dem<3 Jeg tænker dog også, at langt de fleste forældre er mest interesseret i, at deres børn trives og er glade - også selvom de kan skælde ud og være strenge, for det kan forældre virkelig også være!
Jeg tænker som udgangspunkt sagtens, at du kan snakke med dine forældre om hvordan du har det. Vi kan hurtigt komme til, at bekymre os om reaktionen og udfaldet, men uden overhovedet at vide hvordan det rent faktisk vil forløbe sig. Jeg tænker derfor også, at den bedste løsning måske er, at snakke med dine forældre om det, hvis du har mod på det<3 Du kunne måske snakke med dem om, at du føler, at det er svært at være hjemme nogle gange, når bølgerne går højt og når din søster bliver ked af det. Du kan måske forklare dem at du bekymre dig meget, og godt kunne tænke dig nogen at snakke med om det, som ikke nødvendigvis er dem<3 Det tænker jeg næsten kun de kan møde dig i, og tage seriøst uden at blive sure - det vigtigste er at du bliver glad og kan finde en ro i at være hjemme og i dit eget hoved<3
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget. Uanset hvad er du altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks rådgivning - vi sidder altid klar til at skrive med dig om alt og intet<3
Jeg hepper på dig, og sender en kæmpe krammer<3
Knus Emilie
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Selvfølgelig har jeg da også et lille crush på ham. Okay “lille” var vel en underdrivelse
-
Jeg har forelsket mig i en dreng, som jeg ikke kender og har kontakt til længere
-
Det giver bare ikke mening, fordi han flirter og sender hjerter til mig, så jeg forstår ikke, hvordan jeg finder ud af, om han skriver med en anden
-
På mange måder føles det ikke naturligt for mig at være en pige, men samtidigt føler jeg stadig, at jeg er en
-
Mine bryster er store
-
Jeg savner den gamle ham – ham der gad mig
-
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det normalt igen
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk