Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Sigrid, 14 år
12. maj 2025

Jeg har aldrig haft et crush, mens alle andre har et hele tiden

Jeg har aldrig haft et crush. Alle mine veninder snakker hele tiden om hvor lækre alle mulige drenge er, og om at de kan lide en eller anden der bare er så “perfekt”. Jeg har aldrig rigtig haft den følelse, så jeg prøver bare at lade som om at jeg forstår dem. Ved ikke rigtigt om jeg bare burde prøve hårdere at finde en jeg kan lide, eller om der bare ikke er nogen der er “min type”.

GirlTalks svar

Kære Sigrid, 

Tusind tak fordi du har valgt at skrive ind, det er vi så glade for <3 Jeg ved, at det med kærlighed kan være såå forvirrende, så jeg tænker, at rigtig mange kan få gavn af dit brev <3 

Det er meget normalt, at man ikke lige får et crush til højre og venstre, og at man faktisk heller ikke har haft et crush som 14-årig. Jeg tænker, at du nok tit høre det med at vi alle er forskellige, så man skal aldrig sammenligne sig - men med fx. crushes og kærlighed, så er vi faktisk så ufattelig forskellige, at sammenligning kun fører til dårlige ting. Nogle kan få et crush bare man knipser med fingrene; andre får slet ikke et crush, før de er forelskede <3 

Jeg tænker også, at det måske også kan være forskelligt, hvad du tænker et crush er, og hvad dine veninder ser som et crush <3 Nogle ser et crush som, at man synes en person er vildt pæn eller sød - andre skal kende personen først og være mere inde på livet af dem. Begge dele er så okay og normale - men det kan skabe en meget fejlagtigt sammenligning, hvilket er synd <3 

Jeg er lidt ked af at høre, at du lader som om, at du forstår dem - selvom jeg totalt forstår, at det føles så meget nemmere bare at blende ind - men måske du egentlig ikke er den eneste som også bare "lader som om", og faktisk ikke har haft et crush før? Har du overvejet at prøve at snakke med en tæt veninde eller ven om det? <3 Det kunne være, at det kunne lette lidt af det svære ved, at du ikke oplever det <3

Du skriver, at du ikke ved, om du bare skal prøve hårdere på et finde en, eller om der måske bare ikke er nogen som er din type - men det synes jeg absolut ikke, at du skal; du har ikke travlt! Det lover jeg dig for! Det med kærlighed kommer, når det kommer. Man siger ofte, at det kommer, når man mindst venter det <3 Du skal ikke prøve hårdere, og jeg er sikker på, at der nok skal komme en, hvis det er det, der skal ske for dig <3 

Som det sidste, så er det vigtigt for mig at sige, at det også er helt okay, hvis du slet ikke finder nogen du får et crush på <3 Der er alle mulige måder at elske nogen på, og det behøver slet ikke at være en kæreste man vil elske <3 Så hvis de crush ikke kommer (eller de måske bare kommer på et senere tidspunkt), så er du stadig helt okay, som du er, og lige som du skal være <3 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget og, at det kan give dig lidt ro i maven <3 Du er okay lige som du er <3

Hvis du får brug for os igen, så er du altid velkommen til at skrive ind igen <3 Du kan både kontakte os i vores chatrådgivning eller her i brevkassen igen. Vi vil rigtig gerne lytte og give råd <3

Kæmpe kram, Mille <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre