Jeg mærker misundelse fra min venindegruppe - hvad gør jeg?
Ved godt jeg er ret heldig. Jeg klarer mig okay i skolen, men synes nu også jeg slider for det. Mine forældre tjener pænt så vi har råd til flere solferier så jeg får oplevelser og bliver brun. Jeg køber ikke så meget tøj, men det jeg køber er kvalitet og sidder godt. Så har jeg nok også mit udseende med mig, men jeg dyrker altså også en del sport og spiser okay fornuftigt. Jeg har ret store bryster der gynger på den rigtige måde og har nok også det der hedder en god røv. Ja og okay, jeg ved godt at drengene kigger og jeg har ret nemt ved at få oplevelser med drenge. Jeg vil slet ikke lægge skjul på at jeg er en heldig pige.
Men jeg mærker så også misundelsen i min venindegruppe. Jeg ved godt at de jo alle sammen har et eller andet at slås med, med udseende el.a., men jeg bliver jo også ked af de små stikpiller jeg får om at jeg vist vrikker lidt rigeligt med røven og at ja, nu HAR drengene vist allesammen set at jeg har gode bryster. Alt sådan noget. Også lidt om at jeg er stræber, altid har penge nok, hugger de lækre drenge og får oplevelser med dem osv. Det bliver jeg jo lidt ked af for jeg ved jo godt jeg er heldig men gør nu også selv lidt for at opsøge heldet. Jeg plejer bare at prøve at ignorere bemærkningerne, er det den rigtige måde?
GirlTalks svar
Kære Selma
Tusinde tak for dit brev, og fordi du har lyst til at dele dine tanker med os <3
Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af, at mærke misundelse fra din venindegruppe, og over at de giver dig stikpiller. Først vil jeg gerne fortælle dig, at du overhovedet ikke gør noget forkert! Det lyder faktisk som om, at du generelt har det rigtig godt - du klarer dig godt i skolen, får opmærksomhed fra drengene, er på dejlige solferier og lever sundt. Det synes jeg er mega dejligt for dig, og samtidig lyder det også til, at du faktisk gør dig umage for at have det sådan - sejt gået!
Jeg er ked af, at du skal opleve misundelse fra dine veninder, og at det bliver udtrykt i form af stikpiller. At have misundelses-følelser, tror jeg, at de fleste af os kender til, og det er faktisk helt naturligt, at mærke misundelse. Misundelse kommer, fordi vi ser nogen have noget, vi godt selv kunne tænke os. Dog lyder det ikke til, at dine veninder får det udtrykt på en måde, der er særlig rar for dig. Jeg synes, at det er stærkt, at du har tænkt over situationen, og hvad der mon får dem til at handle på den måde - det er altid et godt sted at starte.
Du skriver, at du ignorer bemærkningerne, også spørger du, om det er den rigtige måde. Jeg tænker, at det kan være en rigtig fin måde at gøre det på - ignorere det for at se, om det så ikke stopper af sig selv. Dog har jeg lyst til at fortælle dig, at det faktisk altid er okay, på en konstruktiv måde, at sige fra, når nogle gør en ked af det - om det så har været med vilje eller ej. Du kan derfor overveje, om du har lyst til at fortælle dine veninder, hvordan du får det, når de kommer med en stikpille - måske tænker de slet ikke over, hvordan det føles for dig.
Hvis du på et tidspunkt får lyst til at tale med dem, så tror jeg, at det er en god idé, at prøve at tale ud fra de følelser, stikpillerne og bemærkningerne vækker i dig. Du kan for eksempel sige noget ala: "Når du siger at jeg vrikker lidt rigeligt med røven, så bliver jeg faktisk lidt ked af det. Det gør jeg fordi..." Hvis du fortæller dine veninder, at du bliver ked af deres bemærkninger, og hvorfor du bliver ked af det, og måske også forklarer dem, at du faktisk slet ikke prøver at tage noget fra dem, så er jeg sikker på, at du kan få sagt fra på en rigtig fin og ordentligt måde.
Du kan også overveje, om der er én særlig god veninde, som du måske føler dig tryg ved at tale med om det til at starte med.
Hvis du ikke føler dig tryg ved at tale med dine veninder om det, så er det også helt okay! Uanset hvad du vælger at gøre, vil jeg forsikre dig om, at deres stikpiller ikke handler om, at du gør noget forkert. I stedet tror jeg, det måske er svært for dem, at se dig have nogle ting og oplevelser, som de ønsker sig, men er svære for dem at opnå.
Du er altså helt okay, lige som du er, og det håber jeg, at du vil minde dig selv om, hvis du igen oplever misundelse fra dine veninder!
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Endnu engang tak fordi, du havde lyst til at skrive ind til os og dele dine oplevelser. Du er altid velkommen til at skrive igen, skulle du få lyst til det <3
Kærlig hilsen
Lisa
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg kun en mega overvægtig pige. Hva ska jeg gøre?
-
Skyldfølelse viser, at du har hjertet med dig
-
Mine forældre har besluttet, at jeg skal skifte skole, men jeg har ikke lyst.
-
Som sagt er jeg jo nok ikke lige hendes tætteste veninde, og jeg ved ikke, om jeg bare skal blande mig uden om
-
Jeg har et crush på en fyr fra min klasse
-
Min veninde har en spiseforstyrrelse og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende
-
Tvivl og tanker om seksualitet
-
Jeg bliver jaloux, fordi min lillesøster er bedre til at tale med drenge, end jeg selv er
-
Hvordan bliver man populær?
-
Mig og min veninde har begge lige haft sex med den samme
-
Er det forkert at sove topløs med sin veninde?
-
Jeg er forelsket i 2 på samme tid. Hvad gør jeg?