Siden jeg stoppede med at snakke med dem, har jeg stadig tænkt på dem, og hvordan jeg gerne vil i kontakt med dem igen
Hej.
Jeg har her for tiden tænkt en del på 2 af mine gamle venner (jeg kalder dem bare for Ronja og Sille i denne ting (det er ikke deres rigtige navne), og om hvordan jeg gerne vil komme i kontakt med dem igen. Men problemet er bare at jeg ikke rigtigt har talt med dem i ca. 1 år.
Men ja, som sagt så handler det om mine gamle venner Ronja og Sille. Hvor jeg så lærte Ronja at kende i 6.klasse, da hun startede i min klasse, men i løbet af 6.klasse var vi ikke rigtigt venner på den måde, vi var endelig bare klassekammerater og intet mere. Men så i løbet af 7.klasse og 8.klasse så begyndte vi at tale mere ind i mellem og blev okay gode venner i løbet af de år. Men nu er det om Sille for mig, og hende lærte hinanden at kende i 7.klasse, da hun startede på min skole. Vi var på tidspunktet i gang med en musical på min skole, og mig og hende endte med at komme på Krea-holdet sammen. Og i løbet af musical perioden blev vi gode venner.
Så ja jeg var endelig okay gode venner med begge to og jeg vil også sige til info at Ronja og Sille også var gode venner. Men så kommer vi til starten af 8. klasse, fordi der skal Sille flytte skole. Og det blev jeg selvfølgelig ked af. Men i den tid efter hun stoppede på skolen, snakkede vi mindre og mindre (vi sås et par gange, men ikke mere end det) indtil at vi kun havde streaks på Snapchat, som også stoppede her for nogle måneder siden. Men med mig og Ronja så var vi stadig venner, da vi stadig gik på samme skole. Men så i slutningen af 8.klasse skulle jeg selv flytte skole, og der gik der heller ikke længe, før mig og Ronja ikke snakkede mere.
Men siden jeg stoppede med at snakke med dem, har jeg stadig tænkt på dem, og hvordan jeg gerne vil i kontakt med dem igen. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvordan. Og det kan godt være, at det lyder nemt, men det er det ikke, fordi jeg har ingen ide om, hvad jeg skal sige. Jeg har også tænkt ekstra meget på dem, efter jeg har set, at de stadig er venner, og det er jo fantastisk for dem. Men mit spørgsmål er så bare, hvordan jeg kan tale med dem igen, og hvad kan/skal jeg sige?(Har dem stadig på nogle sociale medier)
GirlTalks svar
Kære Selma
Tusind tak for dit brev og for at dele dine tanker med os i brevkassen. Det er virkelig sejt af dig at skrive ind – især om noget, der kan føles sårbart. Jeg er rigtig glad for, at du tog mod til dig. Hos GirlTalk er der plads til det hele, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar, du kan bruge.
Jeg forstår virkelig godt, at du stadig tænker på dine gamle veninder. Når man har haft et tæt venskab, kan det være svært at give helt slip, især når der ikke er sket noget konkret imellem jer, udover at to af jer har skiftet skole. Sådan nogle relationer kan sætte sig dybt, og det er helt naturligt at savne dem.
Det giver også god mening, at du synes, det er lidt svært at tage kontakt igen, når der er gået noget tid. Men når du kan mærke, at du faktisk har lyst til at række ud, så synes jeg, du skal lytte til den følelse. Det er tit det, man ikke gør, man ender med at fortryde.
Måske kan det hjælpe at tænke over, hvordan det ville føles mest trygt for dig at tage kontakt. Har du mest lyst til at se dem begge to sammen, eller ville det føles nemmere at mødes én ad gangen? Nogle gange er det rart at være flere, fordi det tager lidt af presset. Andre gange kan det være rart at være bare to, så man bedre kan snakke i dybden.
Du kan også overveje, hvad I skulle lave sammen. Måske noget I plejede at gøre, eller noget hyggeligt og afslappet, som fx at tage i biografen, køre på rulleskøjter, gå en tur eller tage på café? Det vigtigste er, at det føles rart og naturligt for dig.
Og så er der jo selve beskeden – hvordan du vil tage kontakt. Skal det være på Snapchat, Messenger, Instagram – eller noget helt fjerde? Du kan skrive privat til dem hver især, eller samle dem i en gruppechat. Hvis det var mig, kunne jeg finde på at skrive noget i stil med:
“Hej Ronja/Sille
Jeg håber, du har det godt, og at det går godt i skolen!
Jeg kom til at tænke på dig forleden – og det slog mig, at jeg faktisk savner dig. Har du lyst til at mødes en dag og drikke en kakao eller tage en lille gåtur?
Knus fra …”
Det vigtigste er ikke, hvordan du gør det, men at du gør det, hvis du kan mærke, at det betyder noget for dig. Du risikerer ikke rigtig noget ved at række ud. Tværtimod – du kan ende med at genskabe et venskab, du har savnet.
Jeg håber, du får taget kontakt – og at det kommer til at føles godt. Du er altid velkommen til at skrive igen, både her i brevkassen eller til vores chatrådgivning, hvis du får brug for flere råd eller bare har brug for at dele noget.
Et stort kram og varme tanker til dig
Kærlig hilsen
Kirstine ❤️
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
På det seneste har jeg følt mig underlig, og jeg tror måske, jeg er deprimeret
-
Jeg har aldrig haft virkelig mange veninder, og når det snart bliver sommerferie, syntes jeg det virkelig kan mærkes
-
Jeg er usikker på mine bryster
-
Jeg vil gerne snakke om, hvordan det er at være en rødhåret teenager i det 21'ende århundrede
-
Jeg skammer mig, når jeg ser min nøgne krop i spejlet
-
Vi har desværre slået op for sådan en måned siden, og jeg føler at jeg mangler den sex, vi havde
-
Endelig fik jeg så taget mod til mig og fik fortalt hende sådan indirekte, hvordan jeg havde det
-
Jeg føler ikke rigtig, at jeg er god nok. Jeg har aldrig haft en kæreste, og jeg har ikke fået min menstruation endnu
-
Det har virkelig fået mig til at føle mig grim og klam dernede, og det er gået ud over min selvtillid
-
Uanset hvordan jeg træner, kan jeg ikke komme af med de kraftige lår og min kæmperøv
-
Jeg er gravid, og jeg aner ikke, hvem faren er
-
Jeg tror, at jeg har fået en depression