Hver gang jeg taler med mine forældre om det, siger de, at jeg har sagt det for mange gange, og jeg skal være stille
Jeg er blevet startet til Litauisk undervisning imod min vilje, fordi min mor er fra Litauen. Hver gang jeg taler med mine forældre om det, siger de, at jeg har sagt det for mange gange og jeg skal være stille. Når jeg fortæller dem hvor ubehageligt det er for mig at blive tvunget til det, tage min far musik i ørerne og laver noget andet, og min mor fortæller mig at jeg har sagt nok om det og at det ikke kommer til at gøre noget ved, at jeg går til Litauisk. Det Litauiske er også begyndt at gøre mit danske værre, hvilket længe har været på flydende niveau. Andre gange, afpresser de mig ved at sige at jeg ikke må gå til Koreansk, hvilket jeg går meget op i, hvis jeg fortsætter med at klage over Litauisk undervisningen. Ikke nok med det, holder de strengt øje med alt hvad jeg laver, fortæller mig hvad jeg skal og ikke skal, og går også af og til gennem mine sms'er, hvilket jeg føler går meget langt over stregen. På grund af dem, har jeg udviklet angst, paranoia, og også insomnia til en hvis grad (undskyld de engelske ord, har talt meget engelsk siden barnsben). Jeg tør ikke fortælle mine forældre om min paranoia og insomnia, men når jeg fortæller dem om min angst, siger de at jeg bluffer og at jeg aldrig har haft angst, og at det ville være fjollet hvis jeg pludselig fik det. Jeg føler mig ikke hørt eller at mine grænser og interesser bliver respekteret.
GirlTalks svar
Kære dig <3
Tusind tak for at skrive og dele det her. Jeg kan mærke, at du virkelig står i en svær situation - og det kræver styrke og mod at sætte ord på det, du oplever. Du fortjener at blive lyttet til, og det er rigtig godt, at du rækker ud. Det gør du helt rigtigt i.
Det lyder som om, du føler dig meget presset derhjemme - både med det at skulle gå til litauisk undervisning imod din vilje og med dine forældres måde at reagere på, når du prøver at tale om dine følelser. Når man oplever, at ens grænser bliver overtrådt, og man ikke føler sig hørt eller taget alvorligt, kan det føles som om man mister kontrollen over sit eget liv - og det gør rigtig ondt. Det er helt forståeligt, at du føler dig frustreret. Du har ret til at blive taget alvorligt, når du siger, hvordan du har det.
Du skriver også, at alt det her har gjort, at du føler ting som angst, paranoia og har svært ved at sove. Det lyder virkelig hårdt. Og det gør mig ked af det på dine vegne, at dine forældre ikke lytter, når du fortæller, hvordan du har det. Det er ikke noget, man bare finder på - det er ægte for dig, og det fortjener at blive taget alvorligt.
Det er heller ikke i orden, at dine forældre går igennem dine beskeder eller holder så tæt øje med dig, at du føler det som kontrol. Du har ret til privatliv, selvom du er barn - og du har også ret til dine egne interesser, som for eksempel koreansk, uden at det bliver brugt imod dig. Dine følelser er 100% gyldige, og du har lov til at have dine egne grænser.
Jeg ved, det kan være svært at stå alene med det hele, men du er ikke alene. Du kan altid skrive til Girltalks rådgivning, hvor vi lytter og støtter dig - helt anonymt. Hvis du får lyst, kan det også være en mulighed at tale med en lærer, sundhedsplejerske eller en anden voksen du stoler på - nogen, der kan hjælpe dig med at blive hørt og få det bedre.
Du fortjener at have det godt, blive respekteret, og føle dig tryg. Du er vigtig, og dine tanker og følelser betyder noget. Tak fordi du delte - jeg håber, du bliver ved med at række ud, for du fortjener al den støtte, du har brug for.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for at skrive mere om dit dilemma, så er du meget velkommen til at skrive til vores rådgivning. <3
Kærlig hilsen og kram fra Iben
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er gravid, og jeg aner ikke, hvem faren er
-
Jeg tror, at jeg har fået en depression
-
Min veninde er rigtig gode veninder med en pige, som jeg har en virkelig svær fortid med
-
Jeg føler bare, at hun er min allerbedste ven, men at jeg ikke er hendes
-
Det er som om, der er en ond version af mig, der mobber mig hele tiden
-
Jeg føler, at lige meget hvad jeg gør eller siger, så bliver min veninde sur
-
Jeg elsker min veninde utrolig højt, men jeg har en følelse af, at det kun er mig der tager initiativ
-
Det her bliver nok et lidt mærkeligt brev, men altså jeg har meget der sker lige nu
-
Egentlig plejer det jo at være en god ting, at nogen er vild med en, men jeg orker bare ikke, at han kan lide mig
-
Det skulle nok ikke være sket, for vi er jo bare venner, men jeg fortryder jo heller ikke helt vildt, for jeg fik jo noget ud af det
-
Jeg er lidt bekymret for, at jeg først for det når jeg er 18…
-
Det er som om, hun vil have mig ud af fællesskabet