Jeg har aldrig været intim med nogen og det er begyndt at pine mig
Jeg har aldrig været intim med nogen og det er begyndt at pine mig rigtig meget for jeg længes sådan. Nu er det sådan at jeg har rigtig god drengeven, vi er vokset op sammen og jeg opfatter ham ligesom jeg opfatter mine bedste veninder. Men jeg opfatter ham også udelukkende som ven. Jeg kan fortælle alt til ham og har så også fortalt ham hvor meget jeg savner snart at være intim med nogen. Han har så sagt at hvis han kan hjælpe mig med sin pik skal jeg bare sige til. Som en vennetjeneste. Jeg er fristet af det for det ville helt trygt for mig og han er også ret erfaren men kan det gå ud over vores venskab? Hvad tænker I?
GirlTalks svar
Kæreste dig <3
Tusind tak for dit brev. Det kræver stort mod at åbne op og skrive ind til brevkassen, og det viser, hvor reflekteret du er. Jeg er sikker på, at mange andre piger kan relatere til din situation eller de følelser, du beskriver.
Først vil jeg gerne sige, at det er meget forskelligt hvornår man begynder at være intim, og det vigtigste er, at man først begynder, når man selv er klar. Det lyder som om, du har mærket efter og nu føler dig klar til at tage det skridt. Intimitet skal føles rart og trygt, og jeg synes, det er godt, at du lytter til dig selv og hvad der føles rigtigt for dig.
Det lyder virkelig dejligt, at du har en så god ven, som du kan være ærlig overfor. Det er så vigtigt at have nogen, man kan dele sine tanker med. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt du skal være intim med ham, er det kun dig, der kan mærke, hvad der føles rigtigt. Du skriver, at du ville føle dig tryg med ham, og det er er vigtig element. Men jeg tror også at der er andre ting, der betyder noget – for eksempel, om du er tiltrukket af ham?
Du spørger ind til, om det kan ødelægge jeres venskab, og jeg tænker umiddelbart, at det måske kan ændre på nogle ting. Nogle venskaber kan godt rumme intimitet, mens det i andre tilfælde kan skabe forvirring eller ændre dynamikken. Det vigtigste er, at I er ærlige over for hinanden og taler åbent om, hvordan I ser jeres relation, så ingen af jer bliver såret <3
Mit vigtigste råd til dig er at mærke efter <3 Ønsker du at være intim med din ven, fordi du har lyst, eller handler det om at få det overstået? Den bedste oplevelse opstår ofte, når du er sammen med en, du føler dig tiltrukket af og måske endda har følelser for. Men vi har alle forskellige forventninger og ønsker, når det kommer til intimitet, så det vigtigste er, at du finder ud af, hvad der føles rigtigt for dig.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej, og at du finder frem til, hvad du har lyst til at gøre <3 Husk, at du altid er velkommen til at kontakte vores chatrådgivning – vi sidder klar hver aften til at skrive med dig.
Det største kram fra hele GirlTalk <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Selvfølgelig har jeg da også et lille crush på ham. Okay “lille” var vel en underdrivelse
-
Jeg har forelsket mig i en dreng, som jeg ikke kender og har kontakt til længere
-
Det giver bare ikke mening, fordi han flirter og sender hjerter til mig, så jeg forstår ikke, hvordan jeg finder ud af, om han skriver med en anden
-
På mange måder føles det ikke naturligt for mig at være en pige, men samtidigt føler jeg stadig, at jeg er en
-
Mine bryster er store
-
Jeg savner den gamle ham – ham der gad mig
-
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det normalt igen
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk