Hej Girltalk.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte, men jeg har nogle ting der fylder ret meget, så jeg nogle gange føler at jeg bliver styret i mine valg. Jeg har en så dejlig kæreste og går i skole hvor jeg er glad og trives.
Min kæreste og jeg slog op i november sidste år, daværende tidspunkt kunne vi begge mærke at det var bedst for os begge. Vi holdt nytår sammen og endte med at kysse, og sove sammen, det var virkelig skønt! Efterfølgende begyndte vores relation at spire igen og vi ville tag det i langsomt tempo. Jeg kan huske, at den måned vi ikke var sammen, havde jeg nemt ved at sætte mig med noget kreativt, lave lektier i længere tid, og lave aftaler med venner. Efter vi åbnede vores relation op, og er blevet kærester, har jeg haft svært ved at lave lektier i længere tid, været kreativ og lave aftaler. Det syntes jeg ofte kan være et problem. Jeg tænker ofte på, om han skriver/ringer, om han spørg om jeg har lyst til at være sammen, eller om han gerne må komme på besøg, så det er nok der problemet ligger, jeg er bange for at jeg går glip af noget med ham og især når det kommer fra ham<3
Min kæreste har ikke noget job, så han er bare derhjemme, så han er ligesom en ”buffet” når jeg kan vælge hvornår jeg kan tag hjem/være sammen med ham. Jeg tænker ofte på den mindste mulighed der er for at se ham. Jeg kan godt finde på at tag hjem til om aftenen og tag i skole tidligt næste morgen. Hvis jeg har et aflyst modul i skolen, tænker jeg, at jeg kan udnytte tiden og tag hjem til ham. Vi er dog primært sammen i weekenderne, men jeg kan godt finde på at tag hjem til ham efter skole, da jeg føler en trang til at se ham. Min trang kan nogle gange blive så stor at jeg kan aflyse aftaler, eller lave ingen aftaler på grund af ham. For hvad nu hvis jeg bliver inviteret ud eller noget andet spontant. På den måde føler jeg at jeg bliver styret af ham, uden det er ham der siger eller gør noget. Håber det giver mening?
Nogle gange har jeg bare lyst til at skrige højt og jeg kan nogle gange ikke være i min egen krop, da mine tanker fylder og styre mig og jeg nogle gange føler jeg at mit hoved er ved at eksplodere. Det sker ved at jeg tænker meget på mig og min kæreste, da det hele begyndte for 1 år siden. Da vi fandt ud af vi havde følelser for hinanden, da vi var nyforelsket, da jeg hentede ham fra skole og vi kørte sammen hjem og bare lå og puttede, da vi tog i sommerhus i en weekend osv. Jeg er bange for at jeg glemmer alle vores minder og oplevelser og derfor tænker jeg på dem hele tiden. Ofte tænker jeg på hvordan jeg kan genskabe en dejlig weekendtur oppe i sommerhuset<3
Glæder mig til at min kæreste snart får kørekort, så han også kan hente mig efter skole, og vi kan tag på ture. Eller det håber jeg i hvert fald, jeg prøver ikke og have forventninger. Måske skal jeg nævne det for ham, for at dele mine tanker? Håber det nogenlunde giver mening?
Det skal ikke lyde som om jeg er utilfreds med min kæreste, for det er jeg bestemt ikke. Jeg er så glad for ham og jeg er så forelsket i ham. Det kan måske lyde lidt for meget, men jeg vil hele tiden vise min kærlighed over for ham med kram, kys, gaver og overraskelser<33Håber i kan hjælpe mig og måske har nogle råd?

Kram<33