Jeg vil selvfølgelig, at min veninde og ham er glade, men det gør virkelig ondt
Kæreste GirlTalk,
Jeg er en pige på 13 år som har haft et crush på en dreng i min klasse 3-4 måneder nu.
Ham og en pige i min klasse har været meget sammen i skolen på det sidste og alle går og taler om at det kan lide hinanden.
Det er tydeligt at de begge kan lide hinanden, og pigen er min gode ven.
Jeg har ikke fortalt nogen om det endu, men jeg bliver virkelig ked af det når de er sammen.
Jeg vil selvfølgelig at min veninde og ham er glade, men det gør virkelig ondt, og det lille crush bliver større for hver dag der går.
Jeg vil det bedste for min veninde, men føler at jeg skal til at græde når de er så tæt sammen.
Kære GirlTalk, hvad skal jeg gøre?
K.H. Pippa
GirlTalks svar
Kære Pippa ❤️
Aller først tak for at dele dine tanker med os i Pigetanker. Det er altid godt at række ud - og jeg er sikker på, at der er mange andre piger der kan relatere til det, som du går igennem lige nu.
Årh, jeg har virkelig lyst til at give dig et kram, når jeg læser dit brev. Det lyder virkelig til, at det du går igennem er svært. ❤️
Jeg læser, at du er vild med en fyr, som er vild med din veninde - og hun føler det samme for ham. Det er helt normalt at blive virkelig ked af det, når man går igennem det, som du gør lige nu. Det kan være virkelig svært, at den fyr man er vild med, ikke nødvendigvis føler det samme overfor en selv. Det kan være endnu mere svært, når han så måske er vild med ens veninde. Du skriver, at du selvfølgelig gerne vil, at din veninde og fyren er glade. Husk på, at det er helt naturligt at blive ked af det og føle at det er virkelig svært! Det er okay at give sig selv tid og plads til at være ked af det.
Du spørg, hvad du skal gøre. Har du overvejet, at du kunne prøve at fortælle det til en anden veninde, din mor eller en søster, hvad du går igennem lige nu. Det kan være rart at få lettet sit hjerte, selvom de ikke kan gøre noget for at ændre situationen. Når det så er sagt, er der nok ikke så meget du kan gøre. Vi kan ikke styre, hvem vi man bliver vild med eller forelsket i. Det kan være helt vildt svært at acceptere.
Husk at give dig selv tid til at pleje dine følelser, og vær tålmodig med dig selv. Du kan overveje, om du vil være ekstra sød ved dig selv, mens du går igennem det her. Lav nogle af de ting du elsker at lave, spis det mad du aller bedst kan lide og brug en masse tid med andre rare mennesker - måske din familie eller andre veninder.
Jeg vil også fortælle dig, at hvordan fyren har det, har intet har med dig at gøre. Du er værdifuld og god nok, præcis som du er, også selvom, at dem vi er vilde med, ikke nødvendigvis føler det samme for en selv. ❤️
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for at snakke mere, kan du skrive til vores chatrådgivning. Der er vi altid klar til at lytte. Derudover fandt jeg dette brev til pigetanker fra sidste år, hvor en pige står i en situation, som minder om din. Måske kunne du få noget ud af at læse dette svar - og vide, at du ikke er den eneste, der har stået i denne situation.
Kæmpe krammer ❤️
Lærke
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
For mig er hun stadig den sammen søster som hun var før efterskole, men hun opføre sig ikke som den samme
-
Kan ikke holde det ud mere, har brug for at græde til nogen og bare blive trøstet
-
Jeg føler mig ensom efter, at jeg er stoppet på efterskole
-
Jeg har ikke haft mit første kys endnu, og jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det
-
Jeg er så dårlig til at starte en samtale, så jeg har brug for hjælp
-
Jeg har haft det værste skoleår i mit liv
-
Men jeg har jo slet ikke brug for en kæreste, det er jo bare min ven
-
Jeg sammenligner mit forhold 24/7, og jeg skammer mig over det
-
Jeg får det dårligt når jeg skal klæde om sammen med andre
-
Hvordan passer man på sig selv i en situation, hvor man står i midten - og bare prøver at gøre det rigtige?
-
Hvordan kan jeg hjælpe min bedste veninde?
-
Jeg er tykkere end mine venner, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre