Jeg går på en kristen friskole så det er ikke så normalt at være forelsket i piger men det tror jeg at jeg er
Hej Girltalk
Jeg er en pige på 13 år
Jeg føler at alle i min klasse passer godt sammen med nogen og min bedste ven er forelsket i en dreng fra min klasse
Jeg går på en kristen friskole så det er ikke så normalt at være forelsket i piger men det tror jeg at jeg er
Jeg føler at jeg hele tiden har lyst til at kysse en pige fra min klasse (en af mine meget gode venner)
Men det er svært for min far bryder sig ikke om piger der er kærester med piger
Men min mor er ligeglad med det (Mine forældre er skilt) Min støresøstre syndes også at man kan være kærester med en pige
Men jeg er usikker på at spørger hende for jeg er bange for at ødelægge vores venskab og så er hun også kristen og jeg tror hun er imod det
Jeg er også en genert pige og sidst jeg havde en kæreste var i 0 kl så har ikke haft så mange (Er usikker på om hun er forelsket)
Hvad skal jeg gøre?
GirlTalks svar
Kære dig❤️
Mange tak fordi du har haft lyst og mod til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt. Mange andre piger derude sidder med de samme tanker og den samme følelse som dig, og kan igennem dit brev også få besvaret nogle af deres spørgsmål, så det er bare mega sejt at du har haft lyst til at skrive ind til os.❤️
Først og fremmest vil jeg gerne sige der er intet galt med at være tiltrukket af det samme køn, eller flere køn. Der er absolut intet galt med dig, lige meget hvilket køn du gerne vil kysse, du kan læse mere om forskellige seksualiteter her.
Der er flere i de voksne og ældre generationer, som stadig ikke synes det er normalt at være tiltrukket af samme køn, og særligt når det er din far forstår jeg godt at det kan være svært. Det er helt op til dig om du vil, hvornår du vil og til hvem du vil fortælle at du er tiltrukket af piger. Hvis du gerne vil snakke med din far om det, kan det være en ide at have snakket med din mor og søster, som ville kunne være der for at støtte dig, når du siger det til din far. Hvornår og hvordan du gør dette er helt op til dig, du vigtigste er at du føler dig klar.❤️
Jeg kan godt forstå du er nervøs for hvordan din veninde som du gerne vil kysse, ville reagere på dette, særligt når du ikke er sikker på hvordan hun ser på det at være sammen med en af samme køn. En ide kan være at bringe emnet op og spørge hvordan hun har det med LGBTQ+ miljøet og det at være kærester med en fra samme køn. Hvis hun ikke er imod det, kan du følge op og spørge om hun har overvejet om hun kan lide piger. Det kan være en god måde at finde ud af en persons holdning til ting, uden at spørge om de gerne vil være kærester eller kysse med en selv.
Forelskelse er en dejlig følelse, og ligegyldigt hvilket køn du finder attraktivt så er der intet galt med dig eller dine tanker. Der er heller ikke noget forkert i at få en kæreste senere i livet, det at have en kæreste er noget særligt, det skal føles rigtigt, godt og I skal være forelsket i hinanden. Nogen får deres første kæreste når de er 13, andre når de er 16 og nogen finder først en kæreste når de er i 20'erne. Ligemeget hvad så er du ikke forkert. Og husk at du altid er værdifuld og god nok som du er.❤️
Jeg håber du kan bruge mit svar til at hjælpe dig på rette vej. Hvis det stadig fylder meget i dine tanker, og du har brug for at snakke mere om det eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores chatrådgivning. Der sidder unge kvinder klar til at chatte med dig hver aften.❤️
Kæmpe kram fra Michelle ❤️
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg kun en mega overvægtig pige. Hva ska jeg gøre?
-
Jeg mærker misundelse fra min venindegruppe - hvad gør jeg?
-
Skyldfølelse viser, at du har hjertet med dig
-
Mine forældre har besluttet, at jeg skal skifte skole, men jeg har ikke lyst.
-
Som sagt er jeg jo nok ikke lige hendes tætteste veninde, og jeg ved ikke, om jeg bare skal blande mig uden om
-
Jeg har et crush på en fyr fra min klasse
-
Min veninde har en spiseforstyrrelse og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende
-
Tvivl og tanker om seksualitet
-
Jeg bliver jaloux, fordi min lillesøster er bedre til at tale med drenge, end jeg selv er
-
Hvordan bliver man populær?
-
Mig og min veninde har begge lige haft sex med den samme
-
Er det forkert at sove topløs med sin veninde?