Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Oktoberpigen, 14 år
8. oktober 2025

Var det forkert af os at danse nøgen? Kan vi gøre noget for at få stemningen god igen?

Jeg har tre rigtig gode veninder, vi kalder dem lige A, B og C. Vi laver en del sammen og hygger os tit. I weekenden var vi over ved A for hun skulle være alene hjemme fra lørdag til søndag fordi hendes forældre skulle til fest eller noget og vi skulle sove der. Der var stillet mad frem og altig og det var megahygligt. Vi så serie og så hørte vi også høj musik og dansede og B lærte os nogen nye moves. Da vi skulle i seng og var ved at klæde os af og finde nattøj frem spurgte A om vi ikke ville være med til nøgendans, ved ikke lige hvor hun fik ideen fra. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om at hvis nogen ikke ville være med så ville vi la vær men alle synes det var en sjov ide. Jeg var også med på den for jeg synes jeg var klar til det selvom det jo var en grænse man skulle over. Så lagde vi al tøjet og spillede høj musik dansede, både to og to og alle fire. Det var sygt sjovt og vi grinede meget. Da vi var trætte tog vi nattøj på og lagde os på madrasserne. Næste dag snakkede vi om det og alle var oppe og køre over det og synes det havde været sjovt og ja okay, lidt frækt.
Men mandag snakked vi så lidt om det igen og så sagde C pludslig at hun havde fortrudt og at det aligevel gik over hendes grænse og at vi nok ikke skulle have gjordt det. Vi andre kunne jo ikke forstå det for hun var en af dem der havde været mest med på ideen. Ved ikke hvorfor hun skiftede mening, om hun har snakket med hendes mor om det eller noget? Men det har givet en lidt dårlig stemning, som om vi skulle have dårlig samvittighed eller noget. Jeg er da også begyndt og tænke på om det var forkert når C nu har fortrudt men jeg var faktisk så glad for det. Jeg synes jo nøgendans passede fint der hvor jeg er nu, altså sådan i pupertet og sexuelt eller hvad man skal sige og jeg synes jo det bragte mig tætter på de andre. Det hele er blevet lidt akavet. Var det forkert af os og danse nøgen? Kan vi gøre noget for at få stemningen god igen?

GirlTalks svar

Kære Oktoberpige 

Tusind tak for dit brev til Pigetanker. Det er virkelig sejt og modigt af dig at skrive herind og det er sådan nogle gode spørgsmål du stiller, som jeg håber på, at jeg kan hjælpe med at besvare ❤️

Det er ikke forkert af jer, at I dansede nøgen, hvis I alle tre havde lyst til det og havde det sjovt og var okay med det. Det lyder til, at C har ændret mening og tænker anerledes omkring det nu. Det er dog vigtigt for mig at sige, at det ikke er din skyld, men det er helt okay, at hun fortryder det nu. Nogle gange føles noget okay i øjeblikket, men anderledes bagefter. Det bedste du kan gøre er, at vise forståelse og respektere hendes følelser.

Stemningen kan hurtig blive akavet eller trykket, men den kan helt sikkert blive god igen. Det kunne være en god ide, at tale om det, og måske sige til C, at du er ked over, hvis hun følte sig utilpas over det der skete, og at det ikke var meningen, at hun skulle få det ubehageligt. Ellers kan det også være en god ide, at give hende lidt plads og luft, og så senere finde en dag igen, hvor I kan hygge jer sammen med tøj på. Dette gør, at C ikke føler sig anderledes eller forkert og det viser, at du stadig gerne vil hende, selvom hun har ændret mening.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og at stemningen mellem jer bliver god igen. Det fortjener I ❤️ 
Husk at acceptere hinandens grænser, og det er helt normalt at vores grænser er forskellige. Hvis du har brug for at skrive mere om dette, eller noget helt andet, er du altid rigtig velkommen til at skrive ind til  chatrådgivningen, hvor der sidder søde piger klar til at chatte med dig. 

De bedste hilsner fra Maja ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre