Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Ninkaninus, 13 år
28. april 2025

Er det normalt at snakke med sin mor om onani?

Jeg har en ret ung mor. Hun var kun 20 da hun fik mig og kalder mig tit hendes lille uheld. Men et dejligt uheld! Hun var midt i hendes studium da hun blev gravid men valdte så at få mig aligevel og det er jeg jo glad for. Så har jeg så også siden fået en lillebror. Hun er sådan ret ungdomlig og vi shopper af og til sammen og hun kan godt gå i sådan helt ungt tøj og sådan. Vi er måske sådan lidt venindeagtig. Jeg onanere og for et stykke tid siden blev jeg busted af min mor. Jeg havde glemt og låse døren og trode iøvrigt ikke hun kom hjem forløbig og hun brasede ind og så mig med bukserne nede og hånden mellem benene. Hun har så snakket vildt meget om det siden. At det kun er godt jeg er begyndt at udforske mig selv og hun giver mig gode råd osv. Det var jo træls at blive opdaget men også lidt rart for nu behøves jeg jo ikke og have dårlig samvittighed over det eller gå og blive bange for og blive opdaget og jeg kan også bruge hendes råd.
Mine veninder forstår mig overhodet ikke. Jeg har fortalt dem at min mor godt ved jeg onanere og at vi snakker om det og de siger de ville dø hvis deres forældre vidste de gjorde det. Her i påskeferien snakked min mor med mig om at hvis jeg har lyst vil hun gerne hjælpe med at bestille en vibrator til mig over nettet. Vi kan sammen kigge på hvaffor en der ser god ud til mig. Det er jeg jo glad for. Men tænker også på om det er vildt unormalt at snakke onani med ens mor og om det er for mærkligt at få ens mor til og bestille en vibrator til mig. Jeg vil gerne. Men hvad tænker i?

GirlTalks svar

Kære Ninkaninus <3

Tusind tak for dit åbne og sårbare brev. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det lyder, som om du og din mor har et virkelig kærligt og tillidsfuldt forhold - og det er noget helt særligt, som du kan være mega stolt af. Mange oplever det desværre som svært at tale om intime emner og seksualitet med deres forældre, men det, du skriver her, viser, hvor stærkt og trygt et bånd du og din mor har, når I kan være så ærlige og åbne med hinanden.

Det er helt naturligt, at du føler dig lidt usikker, når dine veninder giver udtryk for, at de ikke vil have lyst til at tale med deres forældre om det samme eller lignende. Mange oplever, at sex, onani og krop er forbundet med en masse tabuer, som gør det svært at være åben om emnerne. Men det, du beskriver burde faktisk være helt normalt. Det er virkelig positivt, at du og din mor kan snakke om disse ting.

Onani er en sund og naturlig måde at lære sin egen krop at kende på, og det er helt - faktisk virkelig godt - at være nysgerrig på sin egen seksualitet. Det er vigtigt at vide, hvad man selv synes er rart, og hvad man har lyst til. Her kan en vibrator være et helt fint og naturligt redskab til at udforske det. Du spørger om det er unormalt at snakke med sin mor om onani, og det er det bestemt ikke. Det er heller ikke unormalt, at hun gerne vil støtte dig i at købe en vibrator - men husk, at du kun skal gøre det, hvis du føler dig klar til det <3

Det, at din mor gerne vil hjælpe dig, viser bare, at hun ønsker, at du skal føle dig tryg, oplyst og have et sundt forhold til din krop og lyster. Jeg synes, at det er virkelig fantastisk, at du tør tage disse snakke - både med din mor og her hos os på GirlTalk. Du er med til at bryde nogle af de tabuer, som gør det svært for mange andre at tale om de her vigtige ting.

Bliv endelig ved med at følge din mavefornemmelse - det er helt okay at være nysgerrig og at stille spørgsmål. Du gør det så godt! <3 Hvis du skulle få flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive igen. Du kan både kontakte os i vores chatrådgivning eller igen her i brevkassen.


Kæmpe kram,
Nicoline <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre