Kære dig, 

Tusind tak fordi du skriver her ind til Pigetanker, vi er meget beæret over at få lov til at lytte til dig og råde dig <3 

Hvor er jeg ked af, at dine forældre ikke lytter til dig og bare gnider dig væk - det fortjener du ikke <3 Hvor er det stærkt af dig, at du gerne vil prøve at forklare dine forældre de tanker du går rundt med - det kan godt kræve en masse mod, især når det ikke lykkedes i første forsøg <3 

Alle mennesker har en masse følelser, som vi alle må prøve at finde rundt i - og ofte lykkedes vi ikke helt med at vise den rigtige reaktion eller følelse; og det er helt okay! Bare fordi man kan vise lykke, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke må vise andre følelser - især hvis det er det som føles rigtigt <3 Vi har ikke ansvar for andres reaktioner, men hvordan vi selv leverer den "besked" vi kommer med, og så kan vi kun håbe på det bedste <3 Jeg tænker lidt, at i en situation som din, så kan det føles forkert at vise andet end lykke? 

I forhold til dine forældre, så virker det til, at det bedste du kan gøre er at blive ved med at tale med dem - eller i hvert fald prøve på det <3 Hvis du prøver, så har du gjort dit, og så er det dine forældres ansvar at lytte. Måske, hvis du har mod på det, så kunne det være en ide at prøve at snakke med en anden voksen du er tryg ved - måske en lærer eller læge? Det kan måske godt føles lidt uoverskueligt og svært, men ved at få sagt det til flere, så kan det måske fjerne lidt af den forkerthedsfølelse <3 

Jeg håber, at du kunne brug mit svar til noget, og så håber jeg virkelig, at du kommer igennem til dine forældre og, at I sammen finder en løsning <3 

Du er altid velkommen til at skrive ind igen, hvis du får brug for os <3 Du kan både kontakte os i vores chatrådgivning eller her i brevkassen. Vi vil rigtig gerne lytte og give råd <3

Kæmpe kram, Mille <3