Kære dig <3 

Tak for dit brev. Det er virkelig stærkt, at du sætter ord på noget, som mange måske går og mærker, men ikke altid får sagt højt. Det kræver mod, og det viser, at du tager jeres venskab alvorligt.

Det lyder som om, du holder rigtig meget af din veninde - og at du savner, det går begge veje. Når man selv bliver ved med at tage initiativ og række ud, kan det føles lidt ensomt, hvis det ikke bliver gengældt. Især når man har gjort sig umage og givet det tid.

Du har prøvet at holde lidt igen for at se, om hun ville initiativ, og det gjorde hun ikke. Det kan gøre ondt. Måske tænker du: Betyder jeg mindre for hende, end hun gør for mig? Det er en svær tanke at gå med.

Nogle gange har veninder ikke helt det samme behov for kontakt. Måske lægger hun ikke mærke til det på samme måde. Eller måske tænker hun, at det bare plejer at være dig, der skriver først. Det gør ikke dine følelser mindre vigtige, men det kan være en måde at forstå det lidt bedre på.

Måske kan du prøve at overveje: Hvordan har jeg det egentlig, når vi er sammen? Føler jeg mig tryg og set i venskabet, eller føles det mest som noget, jeg holder i gang?

Hvis du har mod på det, kan du også prøve at tale med hende om det. Ikke som en anklage, men som noget, du gerne vil dele, fordi du faktisk gerne vil blive ved med at være veninder. For eksempel kan du sige:
"Jeg savner, at du også spørger, om vi skal ses. Det får mig til at føle, at jeg betyder mindre."

Det kan være, hun slet ikke har lagt mærke til det, og måske kan det hjælpe jeres venskab, hvis du fortæller hende, hvordan du har det. Hvis det viser sig, at hun ikke har lyst til det samme som dig, så er det også rart at få noget klarhed omkring jeres situation. Du fortjener et venskab, hvor I begge har lyst til at være en del af det.

Tak fordi du delte dine tanker. Du er ikke alene om at have det sådan - og det er virkelig sejt, at du tør sætte ord på det.

Kærlig hilsen og kram fra Iben <3