Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Mynte, 20 år
21. april 2025

Jeg skammer mig, når jeg ser min nøgne krop i spejlet

Jeg har nu i et årti tænkt på min krop hver dag. Hver morgen vågner jeg og er lettet over min "morning skinny" mave. Så rammer tankemylderet omkring mad. Jeg gør det bedste jeg kan for at kaste de spiseforstyrrede tanker væk. Jeg laver min "sunde" morgenmad. Den smager himmelsk. Jeg har nemlig snydt mig til at putte honning på. Det får jeg straks dårlig samvittighed over og lover mig selv det var det gang. Jeg nægter at love mig selv det var sidste måltid. For jeg er jo ikke syg længere. Det er jeg jo slet ikke tynd nok til at være. Tværtimod ligner min krop ikke sig selv længere. Jeg skammer mig når jeg ser min nøgne krop i spejlet. Det er der selfølgelig ikke nogen der ved. Jeg elsker jo mig selv. Det hele er en løgn. Lover mig selv at løbe en tur idag.

Jeg når til frokosten og spiser den med skam og skyld. Spiser den hurtigt så jeg ikke behøver kigge på den, selvom jeg altid får ondt i maven når jeg spiser for hurtigt. Nu skammer jeg mig igen, min mave gør ondt, mit maveskind er udspillet og presset.

Jeg når til aftensmaden. Jeg spiser alene i stilhed, tænker kun på hvordan jeg kan blive tynd igen. Men jeg er jo ikke syg mere. "jeg er min health era" det er anderledes den her gang. Min mave gør ondt igen, jeg er ked af det. Jeg laver the og snacks. spiser snacks imens jeg laver snacks. Så tæller de jo ikke. Men så var det hele jo egentlig ligemeget. Jeg sidder på gulvet og spiser i skam. Spiser til jeg har lyst til at brække mig. Går i seng med skam og skyld. Men jeg er ikke syg længere sig mor.

Et kram til mig selv og mit evigt syge sind

GirlTalks svar

Kære Mynte <3

Tusind tak, fordi du skriver ind og deler dine tanker med os. Først og fremmest sender jeg hermed et kæmpe kram fra mig til dig! – for hold op hvor får jeg ondt i maven af at læse og mærke, hvor meget det her fylder hos dig. Samtidig er jeg sikker på, at du ikke er alene med disse tanker og følelser. Derfor er jeg er så glad for, at du har skrevet ind, så andre piger der har det ligesom dig, men måske ikke har haft modet til at åbne op omkring det, kan læse med her. Jeg vil gøre mit bedste for at møde dig i dit brev <3

Jeg mærker, hvor udmattende det må være for dig at kæmpe med tanker om din krop og mad hver eneste dag – fra morgenens lettelse over din “morning skinny” mave til skammen og skylden, der rammer ved hvert måltid. Når du beskriver, hvordan du spiser i stilhed, sidder på gulvet med snacks eller går i seng med ondt i maven og tunge tanker, lyder det som en kamp, der tager så meget plads i dig. At du samtidig siger til dig selv, at du ikke er syg mere, at din mor siger det, eller fordi du ikke føler dig “tynd nok”, må gøre det endnu sværere at give slip på løgnen om, at du “elsker dig selv”. Men at du skriver her og sender et kram til dig selv midt i det hele? Det viser en styrke, der trods alt stadig bor i dig, selvom det hele føles mørkt!

Du er 20 år og har båret på de her tanker i et helt årti, og det fortjener du virkelig ikke. Selvom din mor siger, at du ikke er syg længere, fornemmer jeg, at din fortælling i brevet her afspejler en anden historie. Når tankerne om mad, krop og skyld føles som en spiseforstyrrelse, fortjener de at blive taget alvorligt, også selvom du ikke synes, du passer ind i en bestemt boks. Har du tænkt på at række ud til en professionel, fx en terapeut eller en rådgiver, der har erfaring med spiseforstyrrelser? De kan hjælpe dig med at sortere i tankerne og finde veje til at få det lettere. Hvis det føles svært at tage det skridt, kunne du måske starte med at dele lidt af det her med en tæt ven eller en person, du stoler på, for at få støtte? 

I hverdagen kan små ting nogle gange give et pusterum – fx at tage en kort gåtur, når tankemylderet bliver for meget, eller skrive dine følelser ned for at få dem ud. Men det vigtigste er, at du ikke skal bære det her alene. Du fortjener at finde fred med din krop og dig selv, og der er hjælp at hente.

Du er så meget mere end de hårde tanker, og din værdi har intet med din krop at gøre. Hvis du vil tale mere om det her, kan du skrive til GirlTalks rådgivning – der sidder en masse unge kvinder klar til at tage i mod dig, dine følelser og tanker med åbne arme. Jeg håber og tror på, at du en skønne dag nok skal blive fri for dit "evigt syge sind" <3

Knus og kram, Vivi <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre