Min veninde er rigtig gode veninder med en pige, som jeg har en virkelig svær fortid med
Kære Brevkasse🩷
I løbet af det sidste års tid har jeg fået en virkelig god veninde. Vi har det så godt sammen, og kalder hinanden for søstre. Jeg har aldrig prøvet at opleve den kemi og connection med nogle andre. Jeg er så taknemmelig for at have mødt hende.
Her er mit dilemma dog.
Min veninde er rigtig gode veninder med en pige som jeg har en virkelig svær fortid med.
Hun er en slags eks veninde. Da vi var yngre var vi i en pigegruppe sammen på 5, men hvor de andre sagde jeg ikke måtte være med mere fordi de ikke synes jeg passede ind. Pigen og en anden fra gruppen har siden i mange år gjort ting mod mig der har tangeret til mobning. Bl.a. spredt mange falske rygter, og bagtalt mig til mine veninder og kærester. Jeg har tilgivet det, men det har sat sig som et traume i mig. Jeg har ikke noget at gøre med de piger længere, men vi har alligevel mange fælles venner. Så vi kan ikke undgå en gang imellem at se hinanden.
Jeg har det rigtig svært med at min gode veninde og den ene af pigerne er venner.
Jeg kan selfølgelig ikke og vil heller ikke blande mig i min venindes venskaber. Hun må jo være venner med hvem hun vil. Men jeg får konstant angst over det. Bl.a. når jeg ser dem sammen, eller når min veninde nævner hende.
Jeg har prøvet at fortælle min veninde det, men uden at nævne navne eller præcis hvad der er sket. Fordi jeg er bange for at komme til at virke som om jeg taler dårligt om hendes veninder, da det jo ikke er min hensigt. Hun kunne sagtens forstå mig og forsikrede mig om jeg ikke vil miste hende, men det har bare ikke været nok for mig for at kunne slippe angsten helt.
Jeg ved godt det er noget jeg selv må gøre og arbejde med. Men jeg ved bare ikke helt hvordan. Det påvirker mig så meget hver dag.
Har i nogle tanker om hvad jeg evt kan gøre?
Knus en forvirret pige
GirlTalks svar
Kære dig <3
Tusind tak fordi du skriver ind og deler dine tanker og oplevelser. Det kræver mod, og det viser, at du tager dine relationer og følelser alvorligt.
Det er tydeligt, at din veninde betyder rigtig meget for dig, og at jeres bånd er noget særligt. Netop derfor kan det også gøre ekstra ondt, når noget fra din fortid begynder at påvirke dig i relationen.
Du står i et dilemma, hvor din fortid og nutid mødes på en måde, der ikke er nem. Selvom du ikke længere har noget med de piger at gøre, har oplevelserne sat spor - og de bliver trigget, når din nære veninde er tæt med en af dem. Det er ikke noget, man bare kan "slippe", og det gør dig hverken svag eller urimelig, at det fylder.
Du har allerede været modig og respektfuld ved at dele dine følelser med din veninde uden at nævne navne eller pege fingre. Det er en rigtig fin måde at vise både hensyn og åbenhed på. Samtidig lyder det som om, det ikke helt har lettet din uro. Det er helt okay. Nogle oplevelser har brug for mere tid og bearbejdelse, før de slipper helt
Jeg tænker, det er muligt at være ærlig omkring dine oplevelser, uden at det bliver et angreb på hendes veninde. Du kan godt forklare din veninde, hvorfor det her påvirker dig, uden at du taler dårligt om din tidligere veninde. For eksempel kan du sige:
"Jeg har nogle oplevelser med hende fra tidligere, som har sat sig i mig og stadig påvirker mig lidt. Det handler ikke om, at du skal vælge side eller ændre noget, men jeg har brug for, at du forstår, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør."
Det giver plads til dine følelser, uden at lægge ansvar over på din veninde.
Her er også nogle ting, du kan overveje:
- Skriv dine tanker og følelser ned. Det kan give overblik og gøre det lettere at forstå, hvad det egentlig er, der går dig på.
- Tal med nogen, du har tillid til. Det behøver ikke være, fordi noget er "galt", men det kan hjælpe at få sat ord på det svære med en, der står lidt udenfor.
- Giv det tid. Du er allerede godt på vej, fordi du mærker efter og handler på det. Det er en vigtig del af processen.
Du virker som en person, der både tænker over dine egne reaktioner og viser omsorg for andre. Det er en stor styrke. Du fortjener at have trygge relationer, hvor der også er plads til de svære følelser.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for at skrive mere om dit dilemma, så er du meget velkommen til at skrive til vores rådgivning <3
Kærlig hilsen og kram fra Iben <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk
-
Efter 1 år sammen har jeg stadig svært med at tage min mobil frem og tage et billedet af os
-
Jeg elsker hende virkelig og vi forstår hinanden så godt, men jeg føler mig virkelig med ingen værdi lige nu.
-
Er det normalt at snakke med sin mor om onani?
-
Ubehagelig pige fra parallelklassen
-
Opdaget i at onanere?
-
Jeg er så bange for at miste ham, hvis jeg fortæller ham mine følelser
-
På det seneste har jeg følt mig underlig, og jeg tror måske, jeg er deprimeret