Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Marie, 15 år
23. juni 2025

Jeg har ikke fået menstruation eller bryster endnu, og det gør mig usikker

Hej Girl talk
Jeg er en pige på 15 år og jeg har ikke fået menstruation eller bryster og især det med jeg ikke har bryster gør mig meget uskikket og jeg kan være bange for at de aldrig kommer

GirlTalks svar

Kære Marie <3

Tusinde tak for dit meget fine og sårbare brev! Det kræver virkelig meget mod at åbne op, som du har gjort! Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Du skal vide, at du ikke er alene. Der er mange piger, der har det præcis som dig, og som også føler sig usikre over, at deres krop udvikler sig anderledes end andres!

Du skriver, at du er 15 år og hverken har fået menstruation eller bryster endnu – og at det gør dig ked af det og utryg. Det er helt forståeligt. I din alder kan det være rigtig svært at se veninder og klassekammerater udvikle sig, mens man selv føler, at kroppen står stille. Men husk: Du er ikke bagud – din krop har sin helt egen tidsplan, og det er fuldstændig okay <3

Puberteten er forskellig for alle. Nogle piger får deres menstruation som 10-årige, andre først som 18-årige. Nogle får bryster tidligt, andre sent – og nogle får små bryster, mens andre får store. Det er helt normalt. Det er genetik, hormoner og biologi, der bestemmer tempoet, og det er ikke noget, du selv har kontrol over – eller skal skamme dig over! <3

Det kan føles enormt sårbart, især når man sammenligner sig med andre, men prøv at husk, at det du ser hos andre, er kun én lille del af historien. Du kender ikke deres usikkerheder – måske kigger de på dig og misunder noget, du har!

Du er god nok præcis som du er – uanset hvad din krop gør lige nu. Du er ikke mindre værd, fordi dine bryster ikke er kommet endnu. Det, der gør dig til dig, er så meget mere end kroppen. Og den skal nok følge med, når den er klar <3

Jeg håber, at mit svar har beroliget dig lidt <3 Husk at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3

Kæmpe kram fra Julie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre