Jeg er meget udviklet af min alder og meget mere end de andre piger i klassen.
Jeg er meget udviklet af min alder og meget mere end de andre piger i klassen. Jeg har hår forneden og store bryster og efterhånden også en stor røv. Min mor og min storesøster, hun er 16, siger at de også var tidligt udviklet og at jeg ikke skal tage mig af det. I idræt skal vi bade og der kigger de andre piger helt vildt på mine bryster og på min hårtrekant og de går bagom mig og kigger på min røv. De gør det godt nok ikke på sådan en nedsætende måde og de hvisker ikke om mig, det er mest sådan nysgerrigt som om jeg er "lækker" eller noget. Ved ikke rigtig hvordan jeg skal reagerer. Skal jeg bare lad dem kigge og inorerer det? Eller skal jeg skjule mig så meget som muligt bag mit håndklæde og bare løbe gemmen bruseren og skjule mig igen? Min storesøster siger jeg bare skal tag det som en komplimang hvis de kigger og at det jo kun er en overgang. Skal jeg prøve at tag det sådan?
GirlTalks svar
Kære Maria<3
Tusind tak for dit brev, jeg er sikker på at der sidder mange som kan genkende det du skriver<3
Først og fremmest er det helt naturligt, at alle udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor er det dog stadig helt forståeligt, at det kan være grænseoverskridende og ubehageligt både at være en af de første og en af de sidste der udvikler sig<3
Jeg tænker som udgangspunkt ikke at du skal tage de andres nysgerrige blikke som noget negativt, men mere som et udtryk for, at de måske både misunder dig en smule og samtidig også bare er vildt nysgerrige på hele den udvikling som alle jo skal gennemgå<3 Hvis du selv kan føle dig tilpas i det, tænker jeg næsten det bedste du kan gøre bare er at være i det med oprejst pande. Det vil højst sandsynligt blive endnu mere interessant for de andre, hvis du begynder at skjule dig - og det er vigtigt at sige, at du absolut intet har at skjule<3
Vær glad for dig selv, og vis de andre, at du er præcis som du skal være uanset hvordan de andre ser ud! Der sidder med garanti også nogle, som ville ønske at de var samme sted som dig - og sådan vil det altid være, så jeg tænker det handler mere om, at finde en ro i, at du er dig og, at du har udviklet dig præcis som din krop skal<3
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget - og uanset hvad kan du altid skrive ind til GirlTalks rådgivning<3
Knus Emilie
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Selvfølgelig har jeg da også et lille crush på ham. Okay “lille” var vel en underdrivelse
-
Jeg har forelsket mig i en dreng, som jeg ikke kender og har kontakt til længere
-
Det giver bare ikke mening, fordi han flirter og sender hjerter til mig, så jeg forstår ikke, hvordan jeg finder ud af, om han skriver med en anden
-
På mange måder føles det ikke naturligt for mig at være en pige, men samtidigt føler jeg stadig, at jeg er en
-
Mine bryster er store
-
Jeg savner den gamle ham – ham der gad mig
-
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det normalt igen
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk