Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Magorit, 14 år
23. juni 2025

Jeg får det virkelig virkelig dårligt, når jeg skal have mens. Jeg føler mig som verdens værste person, som bare er spild af plads. Er det normalt?

Hej Girltalk <3
Jeg fik min mens for cirka halvandet år siden, men den er stadig sådan lidt... irregulær. Jeg får den hver måned, men nogle gange ca. hver 3. måned går der ca. 21 dage og resten omkring 30 dage mellem min menstraution.
Jeg ved ikke om det er normalt eller ej, men det er ihvertfald pisse irriterene.
Men det værste er ikke engang det at have menstrautionen, dagene op til har jeg det bare SÅ dårligt både fysisk og mentalt.
Mentalt føler jeg mig som verdens værste person, som bare er spild af plads og bliver virkelig, virkelig ked af det.
Fysisk bliver jeg svimmel og det er ikke den der "jeg har siddet ned i lang tid og nu rejser jeg mig" svimmel, det er; "det sortner for øjnene i 3-20 sekunder og bliver nødt til at stå stille så jeg ikke vælter" svimmel, jeg glemmer også nogle gange at trække vejret og engang besvimede jeg også.
Jeg forstår det bare ikke, burde jeg ikke være svimmel efter eller under menstrautionen pga. blodmangel eller sådan noget, ikke før?
Jeg får også svært ved at holde mig når jeg griner (og det går jeg rigtig meget, jeg har nogle mega sjove venner) og er flere gange (okay rigtig mange gange) kommet til at tisse en lille bitte smule i bukserne, selvom jeg lige havde været på toilettet og det er bare SÅ pinligt. Selvom to af mine veninder ved det og har hjulpet mig med en trøje til at binde om livet eller andet, så er det stadig pisse (haha) træls, for de har jo ikke den slags problemer...
Jeg får også ondt i lårene og mine mavemuskler og rigtig meget lyst til cookie dough ( jeg ved godt at det er nogle mere 'normale' symptomer).
Men det er som om at 'symptomerne' skifter fra måned til måned ( undtagen mindreværdskomplekserne, svimmelheden og blære problemerne), nogle gange har jeg de vildeste moodsvings og ondt i hovedet mm. og andre gange slet ingenting.
Jeg har nærmest ingen kramper heller.
Jeg har snakket med min veninde om det og hun har altid de samme symptomer.
Jeg forstår bare ikke hvad der er galt med mig, for jeg har aldrig hørt om andre med de samme problemer og jeg forstår slet ikke hvorfor; jeg spiser som jeg skal og har det godt med mad, så det er nok ikke derfor jeg er svimmel, jeg har nærmest altid dyrket sport, så jeg er også aktiv.
Hold da op, jeg har skrevet en hel novelle.
Mange tak for at læse alt dette og for at hjælpe<3
Kæmpe respekt for det<33
Vh. Magorit

GirlTalks svar

Kære Magorit

Tusind tak for dit brev og for at dele så åbent og ærligt om, hvordan du har det. Jeg kan virkelig godt forstå, at det hele kan føles både forvirrende og frustrerende, når kroppen gør så mange ting, som man ikke helt forstår.

Det lyder som om, du har mange forskellige symptomer både op til og under din menstruation - og det kan være helt normalt, at kroppen reagerer forskelligt fra måned til måned. Særligt i starten, når man kun har haft menstruation i halvandet år, er det ret almindeligt, at cyklussen ikke er helt regelmæssig endnu. Kroppen er stadig ved at finde sin rytme, og det kan godt tage nogle år, før alt falder helt på plads.

Når du fortæller om, at du får det virkelig svært mentalt op til menstruationen - som om du er verdens værste person - så vil jeg minde dig om, at du ikke er alene om at have det sådan. Mange oplever, at humøret og selvværdet kan få et ordentligt dyk op til menstruationen, og det kan føles helt overvældende. Det kan hjælpe at minde dig selv om, at det er hormonerne, der spiller ind - og at du ikke er forkert eller mindre værd af den grund.

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig - men det kan være godt at dele det med en læge eller en sundhedsplejerske, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker.
Du fortjener nemlig at have det godt i din egen krop og føle dig tryg, både fysisk og mentalt.

Når du beskriver de voldsomme symptomer som svimmelhed, at det sortner for øjnene, at du glemmer at trække vejret og endda er besvimet én gang, så lyder det som noget, der er vigtigt at tage alvorligt. Selvom du har det fint med mad og er aktiv, kan der godt være andre grunde, som du ikke selv kan kontrollere - og det kan være rart at få tjekket hos en læge, så du kan få vished og slippe for at bekymre dig for meget.

Præventionsform, kosttilskud, søvn mm. kan have stor indvirkning på din cyklus og overordnede velvære. Derfor er det vigtigt, at du får det drøftet med en læge for at få en professionel vurdering.

Alle kroppe er forskellige, så det vigtige er at finde en løsning, der fungerer godt for dig, og som medvirker til at du trives og har det godt. 

Du nævner også, at du har svært ved at holde dig, når du griner, og at det føles virkelig træls. Jeg synes, det er stærkt, at du kan sætte ord på det og fortælle, at dine veninder hjælper dig med at skjule det lidt. Det viser, at du har nogle gode veninder, som gerne vil være der for dig - og det er så vigtigt at have.

Måske kan du spørge en læge eller en sundhedsplejerske, om det med at tisse en smule, når du griner, kan være noget, der kan trænes væk med nogle øvelser for bækkenbunden. Det er faktisk ret almindeligt og kan nogle gange trænes væk med små øvelser, hvis det er noget, du gerne vil prøve.

Du fortjener at have det godt i din krop og i dit hoved. Hvis du mærker, at det bliver for meget eller gør dig utryg, synes jeg bestemt, du skal tage det op med en voksen, du har tillid til - det kan være dine forældre, sundhedsplejersken på din skole eller din egen læge.

Kæmpe kram
Danni @ GirlTalk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre