Kære Livia <3

Tusinde tak for dit brev! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Først vil jeg sige tak fordi du deler det her med os. Det kræver virkelig meget mod at åbne op om de tanker og følelser, du går med. Det du beskriver, lyder både tungt og ensomt at bære på! <3 Du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, og at der er hjælp at få, også selvom det måske ikke føles sådan lige nu <3

Det lyder som om, du har været fanget i en svær spiral, hvor du stiller store krav til dig selv for at føle, at du “dur til noget”. Det kan være enormt udmattende, og det giver god mening, at du bliver ked af det, når du ikke kan leve op til dine egne forventninger. Ingen kan klare at være perfekt hele tiden, og du er ikke doven eller forkert, selvom du har dage, hvor du ikke orker at træne eller tænker dårlige tanker om dig selv! <3

Når du fortæller, at du nogle gange tænker på, hvor meget det ville skade, hvis du faldt, er det vigtigt, at du ikke går alene med de tanker! Det er et tegn på, at du har det rigtig svært lige nu, og du fortjener at få professionel støtte til at få det bedre. Jeg ved godt, at tanken om at tale med en psykolog kan være skræmmende, men en psykolog er der netop for at hjælpe, lytte og finde måder, du kan få ro på igen <3 

Du har allerede vist meget styrke ved at fortælle dine forældre, hvordan du har det og måske kan du sige til dem igen, at det faktisk fylder mere, end du kan håndtere selv, og at du har brug for deres hjælp til at finde en psykolog eller en anden professionel, du kan snakke med. 

Du er også altid mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3

Du fortjener at have det godt med dig selv, og du fortjener hjælp til at få det bedre. Der er håb, også selvom du lige nu føler, at du sidder fast. Det første skridt er allerede taget, du har rakt ud! <3

Kæmpe kram fra Julie