Skriv med os nu
Skriv et brev
Livia, 14 år
5. november 2025

Jeg synes, at jeg er grim, dum, tyk og meget mere, og jeg er bange for, at andre også ser det

Hej Girltalk
Jeg har det sidste halve års tid haft rigtig mange tanker om mig selv. Jeg syntes at jeg er grim, dum, tyk og meget mere og jeg er bange for at andre også ser det.
For et par måneder siden besluttede jeg mig for at træne og blive lidt gladere for mit spejlbillede, men hver dag jeg spiser andet end morgenmad, frokost eller aftensmad (for det er typisk hvad jeg spiser på en dag) eller jeg ikke får trænet eller gået en tur begynder jeg at syntes at jeg er doven og ikke dur til noget. Jeg har talt med mine forældre om dette, men det virker ikke. Jeg får det bedre et lille stykke tid, men så kommer det hele bare tilbage. Jeg sover på anden sal og jeg er begyndt at tænke på om hvor meget det ville skade hvis jeg faldt. Jeg prøver at blive glad igen men jeg kan aldrig helt få det hele til at gå væk. Mine forældre ved ikke hvad de skal gøre, mine veninder siger bare jeg skal trække vejret og jeg er bange for at tale med en psykolog.
Alle bliver ved med at sige at det bare er i mit hovede og at jeg ser på mig selv med det forkerte syn men jeg ved ikke hvordan jeg får det hele ud af mit hovede eller hvordan jeg ændre mit syn… Kan i hjælpe mig med hvad jeg skal gøre?
Kh Livia

GirlTalks svar

Kære Livia <3

Tusinde tak for dit brev! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Først vil jeg sige tak fordi du deler det her med os. Det kræver virkelig meget mod at åbne op om de tanker og følelser, du går med. Det du beskriver, lyder både tungt og ensomt at bære på! <3 Du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, og at der er hjælp at få, også selvom det måske ikke føles sådan lige nu <3

Det lyder som om, du har været fanget i en svær spiral, hvor du stiller store krav til dig selv for at føle, at du “dur til noget”. Det kan være enormt udmattende, og det giver god mening, at du bliver ked af det, når du ikke kan leve op til dine egne forventninger. Ingen kan klare at være perfekt hele tiden, og du er ikke doven eller forkert, selvom du har dage, hvor du ikke orker at træne eller tænker dårlige tanker om dig selv! <3

Når du fortæller, at du nogle gange tænker på, hvor meget det ville skade, hvis du faldt, er det vigtigt, at du ikke går alene med de tanker! Det er et tegn på, at du har det rigtig svært lige nu, og du fortjener at få professionel støtte til at få det bedre. Jeg ved godt, at tanken om at tale med en psykolog kan være skræmmende, men en psykolog er der netop for at hjælpe, lytte og finde måder, du kan få ro på igen <3 

Du har allerede vist meget styrke ved at fortælle dine forældre, hvordan du har det og måske kan du sige til dem igen, at det faktisk fylder mere, end du kan håndtere selv, og at du har brug for deres hjælp til at finde en psykolog eller en anden professionel, du kan snakke med. 

Du er også altid mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3

Du fortjener at have det godt med dig selv, og du fortjener hjælp til at få det bedre. Der er håb, også selvom du lige nu føler, at du sidder fast. Det første skridt er allerede taget, du har rakt ud! <3

Kæmpe kram fra Julie

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre