Er det forkert at sove topløs med sin veninde?
Jeg har en del søde veninder og det sker jo at jeg har en soveaftale med en af dem. Vi sover i almindeligt nattøj. I påskeferien skulle jeg så sove hos en veninde jeg ikke har sovet med før. Da jeg kom over til hende og pakkede mine ting ud sagde at hun forresten plejer bare og sove i underbukser. Men vi kunne jo bare blive enige om hvad vi skulle. Jeg sagde så jeg lige ville tænke over det og tænkte så over det hele eftermiddagen og aften til vi skulle i seng. Jeg sagde så jeg også godt ville og så sov vi bare i underbukser. Det er første gang jeg sover med bare bryster med nogen og jeg synes det var en kæmpe oplevelse. Jeg føler mig sådan lidt mere voksen nu og jeg synes jeg har fået et bestemt bånd til den veninde og det tror jeg også hun føler. Jeg har tænkt meget over det siden påskeferien og jeg håber vi snart skal sove sammen igen. Var det forkert og sove topløse? Kan i forstå det er noget jeg tænker så meget over og føler jeg har fået et bånd som jeg ikke har med mine andre veninder. Måske syns i jeg overtænker?
GirlTalks svar
Kære søde dig <3
Tusinde tak for dit åbne og ærlige brev. Jeg er helt sikker på, at der sidder andre piger som kan genkende den oplevelse og de følelser du beskriver <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3
Det er tydeligt for mig, at oplevelsen med din veninde har gjort et stort indtryk på dig. Du skal vide, at det er helt naturligt, at det fylder så meget i dine tanker, og at der ikke er noget forkert i det overhoved! Jeg er sikker på, at jeg havde tænkt ligeså meget over det, hvis jeg stod i din situation! <3
Jeg vil gerne slå fast, at det på ingen måde var forkert at sove topløs med din veninde! Det vigtigste i den situation er, at I begge var trygge og enige om det - og det lyder det til I var! Du tog dig god tid til at tænke over det og mærkede efter om, det var noget du havde lyst til før du svarede hende. Det synes jeg er super sejt! <3
Du skriver, at du føler, at du har fået et særligt bånd til hende - et bånd som du ikke har til dine andre veninder. Det giver rigtig god mening, at der er opstået en helt særlig nærhed og tillid mellem dig og din veninde efter, I har sovet topløse sammen! I har delt noget sårbart og personligt med hinanden. Det er noget man ikke gør med hvem som helst, men som I har gjort, fordi I var trygge i det sammen - og det er noget helt specielt <3
Jeg forstår godt, at du glæder dig til at sove sammen med din veninde igen! Jeg håber, at det bliver en god og tryg oplevelse for jer - ligesom det virker til at første gang har været. Jeg tænker, at det måske kan være en god ide, at nævne for din veninde, hvis det føles naturligt - at det var en god oplevelse at sove topløse sammen, og at du følte dig tættere på hende efter? På den måde vil I kunne snakke om det sammen. Det vil måske kunne hjælpe dig, at høre din venindes tanker og at dele dine med hende <3
Du skal vide, at så længe I begge to har det godt i det - er det kun positivt, at I har delt noget helt særligt sammen, og at det har udviklet jeres venskab. Jeg er helt sikker på, at dig og din veninde nok skal finde ud af, hvad der føles rigtigt for jer <3
Jeg håber, at mit svar har beroliget dig lidt og givet dig en følelse af, at der ikke er noget galt i det, du har oplevet - for det er der virkelig ikke! Husk at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har aldrig haft et crush, mens alle andre har et hele tiden
-
Jeg vil gerne med til EmpowR, men jeg er bange for at blive dømt.
-
I de sidste måske 3 dage eller mere har jeg lagt mærke til noget i min underbukser
-
Mine venner lyver for mig og holder mig udenfor
-
Selvfølgelig har jeg da også et lille crush på ham. Okay “lille” var vel en underdrivelse
-
Jeg har forelsket mig i en dreng, som jeg ikke kender og har kontakt til længere
-
Det giver bare ikke mening, fordi han flirter og sender hjerter til mig, så jeg forstår ikke, hvordan jeg finder ud af, om han skriver med en anden
-
På mange måder føles det ikke naturligt for mig at være en pige, men samtidigt føler jeg stadig, at jeg er en
-
Mine bryster er store
-
Jeg savner den gamle ham – ham der gad mig
-
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det normalt igen
-
Jeg ved ikke, om jeg overtænker problemet, eller om jeg burde tale med min bedste veninde om, at hun gør mig ked af det