Hej, jeg bliver for det meste kaldt for KJ, siden vi er mange på skolen med samme navn. Jeg er 16 år, og det her er første gang jeg skriver i en brevkasse, og jeg vil gøre mit bedste.
Jeg går på efterskole, men det var eneligt lidt sent jeg tog beslutningen. Jeg ville eneligt ikke gå på efterskole, nok fordi der var 1 person, vil kalde hende for And i dette brev, ikke ville have at jeg gik der. And ville gerne gå på gym med mig, for at være helt ærlig er jeg ikke så vild med And, hun endnurere mig osv. Men jeg var blevet sur på And, og tænke, hey, jeg starter bare på efterskole og komme lidt væk.
Jeg besluttede mig så, halvejs gennem 9 klasse, at jeg vil gå på efterksole. Det var en min mor har gået på, og jeg har eneligt ikke været ude og kigge på andre.
Min mor for så brystkræft i starten af året, og hun har lige kommet ud af et kemo forløb. Hun er meget syg, og det er hårdt at være der hjemme, siden jeg kan mærke at det ramme alle. Min søster er også hårdt autistisk, og jeg elsker hende af hele mit hjerte, hun er fantastisk, det er bare hårdt når hun har dårlige dage, og min far har sku også et eller andet. Har har meget imod at jeg går i tomboy tøj, og har kort hår.
Så jeg er ikke så vild med at være der hjemme.
Problemet er bare, jeg er heller ikke vild med at være på efterskolen. Vi har lige fået nye roomies, og jeg elsker min roomie, og hun er ikke problemet. Det er bare vær gang jeg er på skolen vil jeg gerne hjem. Ikke fordi jeg hader den, jeg passer bare ikke ind. Det er en kristen efterskole, og det er bare ikke rigtigt den type personer, jeg kan lide at være sammen med. De er alle skide søde, jeg har bare svært ved at være med dem, hvis det giver mening?Jeg sidder hele tiden på mit værelse, og tør ikke helt gå ud. Og jeg er ved at få nok af det.
Jeg overvejer om jeg skal gå indtil der er galla, siden min ven har spurgt at jeg vil gå med hende, og jeg føler det er ondt at stoppe lige efter jeg har sagt ja. Jeg har også ondt af min roomie, siden hun har boet alene/haft en lordt roomie før hen, at så stoppe nu hvor hun har fået mig. Jeg ved bare ikke helt, timerne i dansk, engelsk og mattematik er for meget, man skal sidde i cikler, og jeg føler folk undgår at sætte sig ved mig, jeg sidder for det meste helt alene ved bordene (nok min egen skyld, siden jeg heller ikke sætter mig ved dem, men jeg føler bare at folk ikke kan lide mig, jeg ved godt det bare er i mit hoved, jeg kan bare ikke få tanken ud) og jeg kan ikke vente til at timerne er overstået. Samt føler jeg at skolen og rigtigt mange af dem der går der er beskidte, og jeg har selv svært med det om fællesbade, at andre elever også bruger dem, og at du også tager toiletet når du tager et bad.
Jeg vil eneligt bare gerne stoppe og blive en barista på en kaffebar, og begynde at spare op til kørekort, men det er som om ver gang jeg siger det til nogen, prøver de at få mig til at blive på skolen. Jeg føler bare jeg spilder mine forældres penge, og ved ikke helt om jeg skal blive ved med at gå der, for Ja jeg har nogen gode venner, og ja jeg kan godt lide lærene, jeg føler bare ikke det er et godt tegn at jeg altid gerne vil hjem. Jeg er nok ved at være lidt skoletræt, og føler jeg har fået det ud af året jeg vil have. Da jeg sagde til min roomie, jeg ikke ville gå der, sage hun at hun vil blive ked af det hvis jeg stopper, og det er der mange der vil. Drømmen om at blive barista på en lille kaffebar føles bare bedre end at gå på efterskole. Hvis jeg dropper ud, ville jeg også kunne starte til psykolog, hvilket mange har sagt at jeg skal, og måske få noget for min midstænkte ocd.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre :( og min kusine sage at jeg skulle skrive til jer. Undskyld for det lange brev :/

-KJ