Kære Ingrid ❤️

Tusind tak for dit brev. Jeg synes, det er virkelig modigt, at du deler noget så personligt - og jeg vil bare starte med at sige, at du langt fra er den eneste, der har det sådan.

Det du beskriver med ikke rigtig at kunne kende dig selv - hverken i spejlet eller indeni - er noget, mange oplever i teenageårene. Det kan være enormt forvirrende, især når man mærker, at man opfører sig forskelligt alt efter, hvem man er sammen med. Det kan give følelsen af at være “falsk” eller splittet, selvom det i virkeligheden er en helt naturlig del af at finde ud af, hvem man er.

Det er så fint, at din mor prøver at hjælpe - og hun har faktisk ret i, at det er en del af det at blive ældre. Men det gør det ikke mindre svært, og det er helt okay, at det føles rodet og frustrerende.

Og så vil jeg også bare sige: Det er helt normalt at føle, at spejlet spiller én et puds nogle dage. Nogle gange er spejlet ikke din bedste ven - især ikke når man er i tvivl om, hvem man er. Men heldigvis er der andre måder at “spejle sig” på. Du kan fx se på, hvilke mennesker du har omkring dig. Måske kan du tænke på, hvilke venner der gør dig glad - og hvad de ser i dig.

Jeg gør selv nogle gange det, at jeg tænker: Hvis mine veninder synes, jeg er sjov, kærlig og sej - så er jeg det nok også, selvom jeg ikke altid selv kan se det. Andre mennesker, der holder af dig, kan ofte se det smukke og stærke i dig - også når du selv er i tvivl.

Måske kunne det være hjælpsomt for dig at begynde at samle små glimt af dig selv. En idé kunne være at skrive ned, hver gang nogen giver dig et kompliment eller beskriver dig med ord som “sjov”, “omsorgsfuld” eller “modig”. Efterhånden kan du få en liste, der begynder at tegne et billede af, hvordan andre ser dig - og måske kan det hjælpe dig med at se nogle mønstre, som du også selv kan genkende.

En anden øvelse kunne være at stille dig selv spørgsmålet: Hvis jeg kun måtte lave tre ting resten af mit liv - hvad skulle det så være? Det kan være alt fra at bage, tegne, danse, passe dyr, løbe, snakke med venner… og der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Men det kan vise dig noget om, hvad der betyder noget for dig - og hvad der måske allerede er en del af den, du er.

Du behøver ikke finde hele svaret lige nu. At finde ud af, hvem man er, er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden - det er noget, man bygger op, lidt ad gangen, gennem alt det, man gør og føler og vælger.
Igennem livet kommer du til at få en stærkere og stærkere følelse af, hvem du er. Tvivlen kommer tilbage til tider, men jo mere du lever livet og tør udfordre dig selv og dine tanker gennem spørgsmål (som du gør!), jo bedre lærer du dig selv at kende.

Jeg synes, det er en kæmpe styrke, at du allerede nu stiller dig selv de her spørgsmål – det viser, at du er nysgerrig på dig selv, og det er et rigtig godt sted at starte.

Husk at du altid er velkommen til at skrive til GirlTalks chatrådgivning med spørgsmål, tanker og bekymringer - vi sidder klar!

Kæmpe kram ❤️
Danni @ GirlTalk